Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


»Håb« på et højt niveau

Det er Claus Stampe, der står for scenografi, lyd og lys, og han skaber gode stemninger i kirkerummet. Koret er sammensat til lejligheden.

»Håb« på et højt niveau

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Publikum kvitterede for en teateroplevelse på meget højt niveau med stående klapsalver på premiereaftenen.

Efter lang tid med prøver var det en forløsning, da Kirkespil Ringkøbing onsdag havde premiere på sin 10 års jubilæumsforestilling »Håb« i Ringkøbing Kirke.

»Håb« blev spillet for fulde huse for et meget medlevende publikum, der kvitterede for en teateroplevelse på meget højt niveau med stående klapsalver.

Gik rigtig godt

»Det gik rigtig godt, og publikum tog godt imod forestillingen. De gav os et fint modspil,« siger Mogens Thams, formand for Kirkespil Ringkøbing.

Han har skrevet en tekst til den kabaretligende forestilling, og han spiller selv med i flere af indslagene.

Tonen i adskillige af indslagene er ret alvorlig, og der er hele fire »bombemænd« i forestillingen. Heldigvis er der også mere forløsende indsalg , blandt andet manden med »fuseren fra faster«.

»Her var der flere fra publikum, der skreg af grin. De kunne faktisk ikke rigtig stoppe,« siger Mogens Thams.

Han fremhæver også den meget smukke afslutning hvor Gasolins nummer »Som et strejf af en dråbe« spilles.

Mogens Thams vil ikke give et bud på tolkningen af de mange aspekter af håb, der præsenteres på godt en time. Det overlader han til publikum, men han synes, at kirkespilsgruppens sjette forestilling er den hidtil bedste, hvad opsætning angår.

»Alle yder deres ypperste, og der er en helhed i forestillingen med koret, lys, billeder og lyd. Det er kirkespil på et højt niveau,« siger Mogens Thams.

Kun få billetter tilbage

I aften meldes der også fuldt hus i Ringkøbing Kirke til forestillingen, der spilles igen fredag aften og lørdag aften samt to gange søndag eftermiddag. Der er bestilt mange billetter til de sidste forestillinger, så vil man være sikker på at få denne store oplevelse med, vil Mogens Thams anbefale, at man går ind på www.kirkespil.dk og reserverer plads i Ringkøbing Kirke til »Håb«.

Måske Luther næste gang

Næste gang der er kirkespil i Ringkøbing Kirke er om to år.

»Her kunne det måske komme på tale at lave et stykke om Martin Luther, men det har vi endnu ikke lagt os fast på, siger Mogens Thams.