Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hemmeligholdt liste over MRSA-ramte offentliggjort

En stikprøve foretaget af Fødevarestyrelsen i 2014 viser, at der blandt 263 svinebesætninger var mrsa i 181. Det svarer til to ud af tre. Arkivfoto: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix Denmark

Hemmeligholdt liste over MRSA-ramte offentliggjort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag blev en hidtil tilbageholdt MRSA-stikprøve af 263 danske svinebesætninger offentliggjort. Stikprøven viser, at to ud af tre af de kontrollerede besætninger er smittet med svine-MRSA.

Går du ind ad stalddøren til tre danske svinebesætninger, så vil statistisk set to af dem være smittet med svine-MRSA.

Det viser en stikprøvekontrol, som Fødevarestyrelsen udførte i 2014 blandt 263 større danske svinebesætninger. Heraf er der konstateret svine-MRSA i de 181, hvilket svarer til 69 procent.

Listen over de kontrollerede besætninger har indtil nu været tilbageholdt af Fødevarestyrelsen efter pres fra interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer. Her har man frygtet, at de enkelte landmænd på listen vil blive sat i offentlig gabestok, hvis det kom frem, at deres svin er smittet med MRSA.

Et dansk center for undersøgende journalistik, Investigative Reporting Denmark, har omvendt søgt aktindsigt i listens indhold, og efter adskillige juridiske tovtrækkerier pålagde Højesteret i januar i år Fødevarestyrelsen at offentliggøre den fulde liste med navn og adresse på de testede besætninger.

Listen er nu blevet offentligt tilgængelig på Investigative Reporting Denmarks hjemmeside, ir-d.dk.

Der er lavet tilsvarende kontroller i 2015, men den undersøgelse er endnu ikke færdigskrevet, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke har udleveret den endnu.

Mere saglighed i dag

Hos Landbrug og Fødevarer forklarer direktør for Videncenter for Svineproduktion, Claus Fertin, hvorfor foreningen har modsat sig offentliggørelsen af de smittede besætninger:

»Vi har jo set forskellige eksempler på, hvordan der bliver set skævt til landmænd og deres familier og ansatte i lokalsamfundet. Klassekammerater må ikke komme med hjem at lege, og i Odder Kommune blev der i 2014 ligefrem delt løbesedler rundt, som advarede mod at omgås landmandsfamilier,« fortæller Claus Fertin.

Selv om Landbrug og Fødevarer nu har tabt sagen, så har det ikke været spildte kræfter, mener direktøren, der er knap så bekymret i dag for de landmænd, som nu bliver lagt frem med navn og adresse:

»Der er en helt anden saglig debat om MRSA i dag i forhold til for halvandet år siden. Dengang var diskussionen overophedet, og min fornemmelse er, at almindelige mennesker bedre kan se proportionerne i det i dag.«

Claus Fetin mener dog ikke, at det fører til noget konstruktivt at offentliggøre navnene. For det første er der tale om en stikprøvekontrol, og for det andet så er resultaterne gamle.

»MRSA er noget, som kommer og går. De besætninger, der i 2014 blev målt som positive kan være negative i dag. Og de besætninger som blev testet fri i 2014 kan have fået smitten i dag. Så jeg kan ikke se værdien i at offentliggøre en stikprøve, som i princippet allerede er forældet i det øjeblik, man har foretaget den,« siger Claus Fetin.

Det første skridt

Den betragtning er Hans Jørn Kolmos lodret uenig i. Han er professor og overlæge på Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og mener, det er direkte misvisende at påstå, at svine-MRSA er noget, der kan poppe op den ene dag og forsvinde den næste.

Tværtimod er udbredelsen vokset fra omkring 16 procent af besætningerne i 2010 til omkring 70 procent i dag, forklarer Hans Jørn Kolmos:

»Dengang i 2010 havde man chancen for relativt let at gøre noget ved problemet, men nu står vi med en kæmpe opgave foran os. Jeg håber at den liste, som nu er blevet offentliggjort, er det første spæde skridt i retning af at kortlægge smitten.«

Godt nok er tallene ikke nye, og der er kun tale om en stikprøve, så i den forstand kan de nu offentliggjorte oplysninger ikke bruges til så meget, medgiver overlægen.

Han slår i stedet til lyd for hurtigst muligt at få igangsat en fuld kortlægning af smittens omfang.

»Hvis man lavede en fuld screening af samtlige besætninger, så ville det være et reelt skridt i retning af at lave MRSA-frie handelsveje med svin. Som svineproducent er du formentlig interesseret i at vide, om den besætning du køber smågrise fra, er MRSA-fri eller ej, men det kan du reelt ikke vide i dag,« siger Hans Jørn Kolmos.

Han sammenligner med indsatsen på salmonelleområdet, hvor der modsat svine-MRSA er gjort en stor indsats for at bringe salmonellaforekomsterne ned.

For dyrt for bonden

Ifølge Fødevarestyrelsen er handel med svin en af de primære smitteveje, men allerede i 2012 opgav myndighederne at håndtere den smittekilde.

Det fremgår af »Beretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-MRSA«, som udkom i oktober 2015.

Heri kan man blandt andet læse, hvordan en arbejdsgruppe foreslog at kortlægge MRSA-fri besætninger for at sikre MRSA-frie handelsveje. Forslaget blev forkastet med henvisning til, at »en offentliggørelse af MRSA-status ville være meget omkostningstung for svineproducenterne«.

Økonomien vandt med andre ord over folkesundheden, og det er generelt kendetegnende, når det kommer til svine-MRSA, mener Hans Jørn Kolmos.

»Det er ene og alene økonomiske hensyn, som gør, at man ikke gør noget ved problemet. Svinene bliver ikke syge af det, så strategien er at holde smitten inde i staldene ved hjælp af god hygiejne hos de ansatte, men det er slået ynkeligt fejl, for vi ser jo, hvordan flere og flere bliver smittet uden nogensinde at have sat deres ben i en svinestald,« fastslår Hans Jørn Kolmos.

Han mener, at problemet er godt på vej til at vokse sig ud af kontrol, men det er ikke nogen undskyldning for at kaste håndklædet i ringen.

»Vi må antage, at vi har 8-10 millioner smittede dyr i Danmark. Det er et kæmpe smittereservoir, og det skal vi i gang med at nedbringe. Det gør vi ikke fra den ene dag til den anden, men vi kunne starte med en målsætning om, at antallet af smittede dyr skal halveres. Så kan man halvere igen og en gang til, og så vil vi på den måde også reducere forekomsten af smitte blandt mennesker. Det bliver et langt sejt træk, men det er den vej, vi bør gå,« mener Hans Jørn Kolmos, der tilføjer, at op mod halvdelen af alle de MRSA-tilfælde der registreres hos mennesker, nu stammer fra svin.