Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Her er Helle - og hun er utroligt glad!

Helle Filsø Madsen får af sin familie overbragt den gode nyhed om, at hun alligevel får bevilget et ophold på HC-bostedet i Herning, der er har hendes sygdom Huntingtons Chorea som speciale. På billedet far Kent Madsen, papmor Birthe Rønnow og Helles børn Oliver og Sille. Foto: Jørn Deleuran

Her er Helle - og hun er utroligt glad!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På HC bofællesskabet i Herning kan Helle Filsø Madsens børn komme på spontant besøg, fordi der er personale til at støtte samværet.

Ringkøbing-Skjern: Helle Filsø Madsen lyste op i et stort smil, da hun i formiddags fik overbragt nyheden om, at hun får plads på sit ønskebosted i Herning.

Helle er i øjeblikket på aflastning på plejehjemmet Fjordparken i Ringkøbing.

Klokken halv elleve bankede det på hendes dør og ind kom hendes far Kent Madsen, hans kone Birthe og Helles børn Sille og Oliver. De havde blomster og flag med for at fejre sejren.

- Hun er utroligt glad, og hun glæder sig til at komme til Herning og få en hverdag derinde, fortæller Kent Madsen.

Over en kop kaffe og et rundstykke fik Helle fortalt, at hun skal flytte ind på HC Bofælleskabet i Herning.

HC Bofællesskabet har 18 pladser og er et af tre bosteder i landet specielt for Huntingtons Chorea-patienter.

Her vil hun være blandt jævnaldrende medpatienter og være omgivet af specialister - både læger og pleje-personale.

Bofællesskabet har et særligt terapirum, hvor fysioterapeuter behandler beboerne. Hvis Helle var blevet sendt til Spjald Plejehjem, ville hun to gange om ugen skulle køre i taxa for egen regning til behandling i Ringkøbing. Og måske vigtigst af alt: I Herning kan hendes tre børn komme på spontant besøg, fordi der er personale til at støtte samværet. I Spjald ville besøgene skulle planlægges i forvejen.

Helle-sagen: Et tragikomisk forløb