Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hjerteløber: Chokeret over akut natteopkald

Foto: Mikkel Jezequel


Hjerteløber: Chokeret over akut natteopkald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Susanne Bøndergaard kendte ikke konsekvenserne af, at hun stod som hjerteløber for en hjertestarter - nu har hun meldt fra

Klokken 01.49 natten til mandag modtager Susanne Bøndergaard et opkald, der bringer hende ud af fatning. I den anden ende er det alarmcentralen, og straks falder hendes tanker på hendes far med hjerteproblemer og sønnen, som har diabetes. Efter de første tanker er fløjet gennem hovedet på hende og de første rystelser efter den bratte opvågning har lagt sig, kommer sagens kerne frem.

»Har du en hjertestarter?« spørger de fra alarmcentralen.

Og det har hun. Hun er kontaktperson - eller fadder - for hjertestarteren ved Mediehuset i Skjern. Men hvad hun ikke er ved, er hvorfor alarmcentralen har ringet til hende. Hun får af vide at hun skal tage hjertestarteren med til en adresse i Skjern. I bidende kulde kører hun ned for at hente hjertestarteren og fortsætter ud til adressen.

Rystet

Da hun ankommer, finder hun ud af, at hun kender personen. Det er en venindes svoger, som har problemer. Men en ambulance og en lægebil er ankommet og tager sig af situationen. Hun pakker hjertestarteren sammen, sætter den på plads og kører hjem. Da hun kommer hjem, kan hun høre en helikopter i luften.

»Jeg var lidt rystet da jeg kom hjem, og jeg havde også svært ved at sove lige efter,« fortæller Susanne Bøndergaard.

Hvorfor mig?

Men en ting undrer hun sig over: Hvorfor ringede de til mig?

Det viser sig, at hun er den eneste såkaldte hjerteløber i Skjern.

Ved alle hjertestartere i landet kan fadderen skrive en hjerteløber op, som døgnet rundt vil køre ud med apparatet, hvis alarmcentralen mener, at de kan komme ud til patienten hurtigere end ambulancefolkene.

Men gennem sin oplæring i brugen af hjertestarteren har Susanne Bøndergaard ikke fået af vide, hvad det indebærer at være hjerteløber.

»Hvis jeg vidste det, havde jeg ikke tilmeldt mig, for jeg er ikke god til sådan nogle situationer,« siger Susanne Bøndergaard.

Flyttet udenfor

Tidligere stod hjertestarteren indenfor, men den blev for få måneder siden sat op udenfor, så den er tilgænglig for alle døgnet rundt.

Som fadder mener Susanne Bøndergaard, at hun har tilmeldt sig som hjerteløber, da den stod indenfor, i den tro at hun skulle hjælpe folk med at finde den. Derfor var det også et stort chok for hende, at hun blev ringet om sent om natten for at tage ud at hjælpe med en person, som havde akut behov for hjælp.

Chokket og bevidstheden om, at hun ikke er god til akutte situationer har medført, at hun nu har meldt sig fra som hjerteløber.

Kurser, men ...

Hos TrygFonden, som organiserer alle hjertestartere i Danmark, er det vigtigt at forklare, hvordan det er at være ansvarlig for en hjertestarter. Derfor fortæller de også, hvad det vil sige at være hjerteløber, når de er ude på kurser. Men fonden er ikke de eneste, som donerer hjertestarterne, og derved kan misforståelsen være opstået, da hjertestarteren er købt privat af Berlingske.