Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Højmark-hus afspærret - det kan være sprængstof fra krigen

Arkivfoto

Højmark-hus afspærret - det kan være sprængstof fra krigen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sprængstofeksperter fra Skive Kaserne skal tirsdag morgen undersøge noget, der kan være sprængstof, fundet i et hus i Højmark.

Politiet har i dag afspærret et hus i Højmark, beliggende på hjørnet af Adelvej-Røgindvej, efter at der er fundet »noget der i den grad lignede en granat eller mindre torpedo«, som det beskrives.

Huset tilhører nyligt afdøde Knud Erik Eriksen, også kendt som »Æ Smed«, og det er hans to sønner, der har gjort fundet.

Tommy Eriksen, bosat i Ringkøbing og søn af Knud Eriksen, skriver på sin facebook-profil mandag aften:

Mortérgranat i mit barndomshjem????

Da min bror og jeg for en uges tid var ved at tømme vort barndomshjem fandt vi i en barneseng under skunken noget, der i mistænkelig grad lignede en granat eller en mindre torpedo. Selvom hverken min bror eller jeg har haft en karriere i militæret, havde vi nok en fornemmelse af, at det ikke var en helt almindelig bordbombe, der lå hengemt i vores bardoms vugge.

Vi vidste også at vores salige, nylig afdøde, fader havde en forkærlighed for krudt og kugler, og sammen med navnkyndige Jens Toft, i sine unge dage havde dykket i mergelgrave og fundet våben, som tyskerne havde dumpet i krigens sidste dage.

Men alt det der var jo fortid nu, og de havde vist fået deres straf, i form af mindre bøder på 75 og 50 kroner.

Når ældre Højmarkboere kiggede ind til os, mens vi i det sidste stykke tid gik og ryddede op i den gamle smedje i Højmark, spurgte de sommetider med et glimt i øjet: 'I har vel ikke fundet noget farligt sprængstof?'

Min bror og jeg trak smilende på skuldrene, og vi tænkte begge om ikke snart den myte om farligt sprængstof ville dø ud. Men myter skal man ikke grine af, og det gjorde politiet bestemt heller ikke, da min bror i dag bad dem kigge lidt på det 'nytårskyts', som vores far efterlod os... Det er åbenbart noget af en sprængfarlig arv vi er blevet givet. Nu er barndomshjemmet afspærret af politiet - og i morgen tidlig kommer sprængstofeksperter fra Skive Kaserne.

Således lyder Tommy Eriksens beretning på facebook. Det har ikke været muligt at træffe ham for en kommentar.