Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hotel knækker cancer med komiker og gourmetmad

Chefkok Nicklas Nielsen og direktør Brian Madsen i køkkenet på Hotel Fjordgården. De vil stå for en hyggelig aften til kamp for et godt formål. Arkivfoto

Hotel knækker cancer med komiker og gourmetmad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hotel Fjordgården arrangerer en aften til støtte for kampen mod kræft. Det inkluderer en fire-retters middag og foredrag med håndboldspilleren Daniel Svensson, komikeren Geo og lægen Morten Staberg.

Ringkøbing: 144 personer får mulighed for at hjælpe til i kampen mod kræft torsdag den 26. oktober på Hotel Fjordgården i Ringkøbing.

Hotellet laver en Knæk Cancer aften med fire-retters gourmetmiddag fra Fjordgårdens køkken med tilhørende god underholdning. Det inkluderer komikeren Geo, der selv har overlevet et kræftforløb. Han kommer sammen med speciallægen Morten Staberg, og de to vil underholde med et humoristisk og indsigtsfuldt indblik i kræften i en blanding af komik og faglighed.

Håndboldspilleren Daniel Svensson, der har spillet i Skjern i flere år, lægger også vejen forbi. Svensson har tidligere været meget åben omkring de kræftforløb, han har været igennem, og han vil fortælle om sine erfaringer og oplevelser.

Hotel Fjordgården håber på at få samlet et stort beløb ind til Knæk Cancer. Billetterne er til salg nu, og de kan købes ved at kontakte hotellet.