Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ildsjæle får penge til projekter

I Grønbjerg arbejder man på et cirkusprojekt, blandt andet i samarbejde med Cirkus Mascot.

Ildsjæle får penge til projekter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen har delt ud af årets pulje til frivillige projekter.

Folkene bag tre spændende projekter har netop fået at vide, at der er pose penge til dem fra Ringkøbing-Skjern Kommunes årlige pulje på to millioner kroner til frivillige tiltag.

Det største beløb på 400.000 kroner går til Frivillig- og Ildsjæleakademiet og Frivilligcentret, der den 11. til 12. november i år vil arrangeret »Danmarks største frivilligweekend i Danmarks største kommune«.

Weekenden skal betynde med match day for 3500 skoleelever og studerende, der skal mødes med 700 frivillige fra alle foreninger. Næste dag bliver der frivilligmesse og frivilligbørs, og weekenden slutter med en kæmpefest for alle kommunens frivillige; der er plads til 1000 frivillige.

Åbent Ådum får 35.000 kroner med mulighed for yderligere 28.000 kroner. De frivillige i sognet vil vise, hvad byen har at byde på, og inviterer derfor inden for mange forskellige steder. Pengene skal bruges til markedsføring af tiltaget.

Til Cirkus i Grønbjerg er der afsat 25.000 kroner. Der er tale om et samarbejde mellem Grønbjerghjemmets Venner og Grønbjerg Friskole om et cirkusprojekt for alle skolebørn og de handicappede beboere på Grønbjerghjemmet. Cirkus Mascot og Cirkus Krone gi'r en hånd med.