Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klumme: Det er ikke sex


Klumme: Det er ikke sex

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Denne uges lørdagsklumme handler om et nyt fænomen kaldet "cuddling".

Du har måske læst om det i Kristelig Dagblad eller Berlingske. Du har måske hørt nogen tale om det. Du ved måske, at det foregår i København og i hvert fald ikke i hverken Ringkøbing eller Skjern. Jeg har prøvet det - altså cuddling. Og det var vildt.

En fredag i februar var mine to veninder og jeg netop ankommet til København.

Turen var deres fødselsdagsgave til mig, og de havde planlagt en stribe overraskelser til mig, så jeg anede intet om weekendens program.

Kl. 21.50 løfter de sløret for første programpunkt: Kl. 22 kommer der en cuddler, sagde de.

Og så gik jeg i panik. For jeg har læst om fænomenet, hvor en cuddler nusser og aer en »gæst« i en rum tid. Begge er påklædt. Der er klare regler (ingen berøring af baller, skridt og bryster), og det bliver slået fast, at formålet er en god oplevelse.

Men alligevel. At ligge i arm med en helt ukendt person, her en mand, og blive nusset i nakken, aet på armene og holdt i hånden var alligevel noget, jeg iskolde vestjyde aldrig selv ville have taget initiativ til.

Mine veninder syntes, de havde fået en super ide, så de havde brugt alle deres gode talegaver på at få denne cuddler til at rykke ud på Nørrebro en sen fredag aften. Og så kan man jo ikke rigtig sige nej. Vi gik ind i soveværelset. Alle døre var åbne i lejligheden. Begge havde tøj på. Vi talte om grænser. Og så gik vi i gang.

Som når du putter dit barn, sad han på sengekanten og aede min arm. Mit hår. Vi talte sammen.

Jeg spurgte, om det ikke er et sølle samfund, dét, hvor der er brug for en cuddler.

Tjoo, svarede han. Men behovet er der, og så løser vi det, sagde han og tilføjede, at han ser sig som en, der spreder nærvær, omsorg og kærlighed. Kærlighed? Ja, som hvis du møder et barn, du ikke kender, sagde han. Det møder vi som regel også med en form for kærlighed.

Han nussede. Jeg tog imod. Han aede og jeg var i stivfrossen panik. Det gik tæt på. En fremmed mand, der på kommando nusser. Vildt. Han lagde sig bag mig og holdt om mig. Jeg skulle bare tage imod. Og det blev nemmere og nemmere, så da vi til sidst lå ansigt til ansigt, og jeg puttede mig ind mod hans hals, tog jeg endda mig selv i også at holde om ham. Fast. For det var trygt og godt og helt ufarligt.

Man kan sige meget om cuddling. Så det gjorde vi den weekend, vi tre veninder.

Vi snakkede og snakkede og snakkede, for hvad er det for et samfund, hvor der er et marked for en professionel cuddler? Og hvorfor bliver snakken hurtigt lummer, når det bare handler om at blive aet?

Sjældent har noget gjort så stort indtryk på mig som de tre kvarter i cuddlerens arme. Det kører rundt i mit hoved. For der er så mange aspekter: Ja, en mio. danskere bor alene, og de/vi får ikke meget kropskontakt. Kropskontakt er altafgørende for vores liv - så i stedet for at booke en helkropsmassage under påskud af en øm ryg, kan man booke en cuddler. Hvad er problemet?

Mange har haft dårlige oplevelser med deres krop. En cuddler kan i trygge rammer lære eksempelvis et voldtægtsoffer, at du ikke behøver blive kvalt ved at én aer dig på halsen. Måske du tidligt mistede en forælder og savner den kropslige moderlige omsorg uden bagtanker og uden forventninger. Måske er en cuddler den, der kan give dig dén følelse. Han sagde hele tiden til mig, at jeg bare skulle tage imod. At han ikke forventede noget fra mig. At jeg skulle slappe af og nyde det - regningen betaler dine veninder jo, grinte han. Så det gjorde jeg. Nød det.

Men fortæller jeg om det til nogen, bliver det straks lummert og skamfuldt. Og dét forstår jeg ikke.

Men måske det er et udslag af hele det forskruede samfund, hvor ammende bryster bliver glohedt debatemne, mens ingen løfter et øjenbryn af nøgne silikonebryster på plakaterne? Hvor det handler om (manglende) kropsbehåring, mens ingen længere går i fællesbad efter træning? Hvor alt skal være "back to nature", mens billedet af en far i bad med sin datter skaber overskrifter i landsdækkende medier?

Det er som om, vi er blevet lidt mere bange for hinanden. Mange rører slet ikke ved andre. Rører du ved din kollegas arm, hvis du lige skal sige noget? Giver du et ordentligt knus til dine venner eller familier? Mange svarer nej. Og det er nok præcis dét, der kan skabe et marked for cuddling.

»Min« cuddler sagde, at han håber, han nu gennem mig vil sprede lidt mere kærlighed »helt ovre i Vestjylland«.

Jeg tror, han får ret, selvom jeg grinte, da han sagde det. Jeg gav i hvert fald mine veninder mange og lange kram resten af weekenden.

Prøv det.

Knus