Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klumme: Det typiske er ikke altid at foretrække

Anna Oehlenschlæger. Foto: Jørgen Kirk


Klumme: Det typiske er ikke altid at foretrække

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Hvorfor var det specielt svært for mig, når alle de andre i klassen ikke havde et problem med at indordne sig, acceptere vilkårene og blot møde op," spørger Anna Oehlenschlæger.

Mange unge træffer ofte nogle valg udelukkende for at tilfredsstille alle andre end dem selv. Blandt andet, når der skal vælges uddannelse - for hvorfor ikke vælge det, som veninderne gør? Hvorfor ikke tilpasse sig, forblive i den typiske skabelon og blot følge med strømmen? Jeg oplevede det, fulgte strømmen, brød ud af skabelonen og skabte min egen vej.

Knap to år - så lang tid brugte jeg på at finde ud af, at jeg ikke passede ind i den typiske skabelon. Et år på efterskole var afsluttet, og nu skulle der pludselig tages stilling til noget langt mere alvorligt: hvilken vej ville jeg gå i livet? Denne beslutning ville få konsekvenser for mine muligheder senere i livet, så det var selvfølgelig vigtigt, at jeg valgte korrekt i første hug. Og hvad var mere korrekt end at vælge det, alle andre gjorde?

Jeg tænkte ikke videre over det, men valgte bare det, jeg vidste, at folk forventede af mig. Min tvillingesøster gik allerede på gymnasiet, og hun var tilfreds, så der var vel ingen grund til at jeg skulle vælge noget andet.

Det skulle hurtigt vise sig at blive en udfordring. Alle kender til det at have en dårlig dag på enten arbejdet eller i skolen - alle mine dage føltes bare som en ulige kamp at komme igennem. Jeg kunne på daværende tidspunkt ikke hitte på, hvorfor jeg havde det sådan.

Hvorfor var det specielt svært for mig, når alle de andre i klassen ikke havde et problem med at indordne sig, acceptere vilkårene og blot møde op?

Jeg vidste, at jeg ikke var dum, og det var ikke fordi, jeg havde specielle udfordringer med det faglige. Jeg følte bare ikke, at dette var det rigtige for mig, men jeg tror, at folk misforstod mig, og at jeg nemt kunne komme til at fremstå som doven. Det gik ret hurtigt op for mig, at jeg ikke kunne gennemføre. Jeg havde i mellemtiden fået en stigende interesse for tekstforfatning og det at tjene penge på nettet. Det fangede mig, da jeg selv kunne disponere min tid, befinde mig, hvor end jeg havde lyst og kun behøvede at forholde mig til det, jeg selv havde lyst til og ikke hvad andre havde lyst til, at jeg skulle. Jeg har altid gået mine egne veje, været meget selvstændig og generelt haft fornemmelse for handel.

Jeg havde blot ét problem - jeg var bange for at såre mine nærmeste ved at fortælle dem, at jeg ikke kunne det, alle andre gjorde.

Min forvirring og min tvivl om, hvem jeg var, endte med to dropouts. Det almene gymnasium var ikke noget for mig, men jeg valgte derefter at tage på HHX, fordi jeg interesserede mig meget for iværksætteri og innovation.

Der var som sådan intet galt med HHX. Fagene VAR mere interessante for mig, men alligevel var tingene ikke helt, som de skulle være. Min forventning om, at det ville gøre min skolegang nemmere at skifte uddannelse, holdt desværre ikke helt stik.

Jeg var selvfølgelig nedtrykt over, at jeg nu igen skulle indse, at heller ikke dette fungerede for mig. Jeg ville ikke belemre mine nærmeste med, at jeg var så ubeslutsom. Jeg hader at være til besvær, så derfor håbede jeg, at tingene nok skulle ordne sig.

En aften lå jeg i sengen og snakkede med en ligesindet over nettet. Hun beskæftiger sig også med det at tjene penge via nettet, så derfor var det ofte rart at snakke med hende, især nu når tingene spidsede til for mig. Hun foreslog mig at tage en personlighedstest, hvilket hun var sikker på ville give mig klarhed over min situation og besvare mine spørgsmål mht. mig selv og min måde at reagere på - det skulle vise sig at ændre min situation totalt.

Jeg fandt ud af, at jeg ikke var så speciel og underlig, som jeg i første omgang havde troet. Jeg var multipassioneret, hvilket faktisk er en respekteret persona i især USA. Jeg brugte hele natten på at læse om det, og det var en åbenbaring. Jeg kunne kende mig selv i hver beskrivelse, og pludselig følte jeg mig ikke så alene.

Dette gav mig håb for, at jeg nok skulle klare mig. At der intet var galt med mig, bare fordi jeg ikke kunne tilpasse mig ligesom de andre elever, ikke kunne koncentrere mig om blot én ting af gangen og hvorfor jeg ikke følte, jeg skulle uddanne mig til én bestemt ting, når jeg var tændt på så mange forskellige muligheder, og følte, jeg indebar en masse forskelligt.

Denne åbenbaring var en åben dør for mig. Det gav mig modet til at åbne op over for mine forældre omkring min situation, da jeg nu følte, at jeg selv kunne forstå det. Åbenbaringen gav mig modet til at bryde ud af skabelonen. Jeg vidste pludselig bedre, hvordan jeg skulle forholde mig til mine forskellige måder at reagere på, og hvordan jeg skulle arbejde med mine stærke og svage sider.

Det gav pludselig god mening, hvorfor det at tjene penge via nettet og beskæftige mig med online marketing, var en suveræn idé for mig. Jeg kunne arbejde, hvor jeg end befandt mig, starte flere ting op ad gangen, selv disponere min tid og skabe min egen vej. Jeg fandt også ud af at jeg kunne gennemføre en uddannelse via fjernstudium på nettet. Man kan helt selv disponere sin tid og selv bestemme, hvor man er til time henne, lige meget om man sidder på en café i København eller er på solferie i Spanien.

Jeg er i dag glad - glad, fordi jeg fandt modet til at foretage mig det, jeg selv havde lyst til. Glad, fordi jeg fandt ud af, hvorfor jeg ikke kunne tilpasse mig på gymnasiet, og glad fordi jeg ved, at jeg nok skal klare den.

Jeg håber inderligt, at min fortælling kan inspirere andre i samme situation. Der er et pres på unge, da folk fra alle kanter forventer noget bestemt af én. Der er generelt skabt en snobbet mening om, at gymnasiet er det eneste rigtige. Det troede jeg også selv, men nu ved jeg bedre. Gymnasiet er ikke for alle. Det afhænger af personen og hvad man vil med sit liv. Hvis man arbejder hårdt og tror på sig selv, så kan alt lade sig gøre. Det er jeg overbevist om.

Det typiske er ikke altid at foretrække.