Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Klumme: Døbt og konfirmeret - bare fordi ...

Billedtekst
Foto: Jørgen Kirk

Klumme: Døbt og konfirmeret - bare fordi ...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg ved ikke, om du kender til det? Jehovas Vidner har lige været ude og gøre disciple i deres evige forsøg på at sælge deres trosretning ved at spørge, om du kunne tænke dig et VÅGN OP blad. Du har enten bare smækket døren i hovedet på dem, sagt nej tak eller er kommet med en kæk kommentar om, at du er bloddonor, så det går nok ikke

Jeg ved ikke, om du kender til det? Jehovas Vidner har lige været ude og gøre disciple i deres evige forsøg på at sælge deres trosretning ved at spørge, om du kunne tænke dig et VÅGN OP blad. Du har enten bare smækket døren i hovedet på dem, sagt nej tak eller er kommet med en kæk kommentar om, at du er bloddonor, så det går nok ikke. En time efter sidder du med familien ved spisebordet og får pasta med kødsovs, fordi det er fredag aften efter en lang uge på arbejdet, og du orkede ikke lige at lave flæskesteg. »Hvem var det, der ringede på?«, lyder det over pastaen. »Det var Jehovas Vidner, der prøvede at lokke mig ind i deres menighed; om så det gjaldt liv eller død, så ville jeg aldrig!« Efterfølgende snakker I om, hvor forkert det er at prøve at pådutte andre en religion. Hvem gør sådan noget? Ingen skal fortælle dig, hvordan DU skal leve DIT liv! Tænk, hvis du var blevet født ind i familie, der var Jehovas Vidner, og hvor forfærdeligt ville det ikke være at blive født ind i sådan noget; andre, der tager valg for dig og din eksistens.

Det er noget, som jeg har gjort mig rigtig mange tanker om det seneste stykke tid; det der med religion, fordomme og hvor selvhøjtidelig man har tendens til at være inden for det kristne samfund, om så det er det katolske, ortodokse eller protestantiske - dermed ikke sagt, at vi skal glemme kulturkristne, hvilket nok egentligt er dem, vi har flest af, ved nærmere eftertanke. Det der med, at vi har så travlt med at snakke om, hvor forfærdeligt det er, når Jehovas Vidner trasker rundt fra dør til dør som en anden dørsælger. Jeg gør det også selv - det der med at sætte mig selv på en piedestal og gøre hele påduttelsen af religion fremmed, som om jeg overhovedet ikke kan identificere mig med det, for det kan jeg godt. »Karl, hvorfor skal du ikke konfirmeres, når alle vi andre skal?« Og så er det, at Karl sidder for sig selv og tænker på, hvorfor det egentlig er, at han ikke bare bliver konfirmeret ligesom alle de andre. Karl vælger så at blive konfirmeret ligesom alle de andre; han ved egentlig ikke helt, hvad det overhovedet er, han siger ja til, men gør det kun, fordi alle de andre siger ja til noget, som de ikke forstår

Hvorfor er det, at vi alle bidrager til at holde liv i kulturkristendommen? Ja, det er da hyggeligt at være i kirke juleaften - men er der overhovedet mere bag, end at det er hyggeligt? Nej, det er der nemlig lige præcis ikke. Man gør det egentlig bare, fordi det virker som det »rigtige«, og så kan man have det lidt godt med sig selv bagefter, fordi man tog i kirke og halvhjertet bad med på trosbekendelse og fadervor.

Som konfirmand af 2014 kan jeg skrive under på, at den eneste grund til, at jeg og størstedelen af min årgang blev konfirmeret, var, at det bare var noget, man blev. Det betød jo ikke noget, og så fik man ligefrem penge for at sige ja til et eller andet, som præsten havde spurgt om, men man egentlig ikke lige helt forstod, hvad meningen var med. Vi havde også gået til konfirmandforberedelse i 3. klasse, for vi skulle jo konfirmeres. Så sad vi der og snakkede om tro, håb og kærlighed og hørte historier om intriger imellem Jesus, disciplene, Mattæus og de andre fyre i biblen, som var det en Fyre og Flammer-bog. Ja, det var hyggeligt med boller og kakao, men vi forstod jo intet af, hvorfor vi overhovedet var der, udover at vi skulle have en fest 4 år senere og så blev vi voksne og alt det der fulgte med.

Alt imens vi sidder og er forargede over Jehovas Vidner og det, deres børn bliver født ind i, og at de så tilmed bliver slæbt rundt i hele byen for at sprede deres trosretning, så er vi egentligt ikke en skid bedre selv. For hvem er det, der døber deres børn, bare for at døbe dem? Ja, det er nemlig os. Jeg har spurgt min far, om han overhovedet havde tænkt på, hvorfor jeg blev døbt tilbage for 16 år siden, og så sagde han, at nej det havde han egentlig ikke og det var nok bare, fordi det virkede som det mest normale. Min mors svar var, at det egentlig bare var for, at jeg så kunne blive konfirmeret, gift og begravet på en kirkegård.

Og det er lige præcis dét, jeg undrer mig over. Hvorfor vi døber vores børn og lader dem konfirmere uden at tænke over, hvad det overhovedet betyder. Et barn på tre måneder er selvfølgelig ikke selv i stand til at tage stilling til, om det tror på, hvad der står i biblen, men det er ikke ensbetydende med, at man får frikort til bare at vælge for dem. Det er jo akkurat det samme, som vi klandrer Jehovas Vidner for; dét der med bare at pådutte nogen en religion, uden de selv kan tage stilling.

Jeg føler ikke, at der bliver informeret nok om, hvad det er, man lader sit barn gå ind til, hvis man døber det og senere lader det blive konfirmeret. Når jeg tænker tilbage, så kan jeg ikke huske noget fra forberedelsen til konfirmationen, udover at jeg fik at vide, at jeg skulle gå i kirke 10 gange, hvoraf jeg var i kirke måske 4 gange, men bare sagde, at jeg altså havde været der de resterende 6 gange, som jeg manglede. Hvad siger det ikke om, hvordan unge menneskers tilgang til religion er? Selvfølgelig kan man vælge religion fra senere i sit liv. Hvis man er blevet døbt, er det jo ikke fordi, der er tatoveret KRISTEN i hovedet på én og så efterfulgt af en checkliste over, om man er blevet døbt, konfirmeret og gift. Gider man ikke betale kirkeskat, kan man jo snildt melde sig ud af den danske folkekirke. Så det er jo pisse fedt, at der er et fravalg på den måde, uden at man bliver udstødt af samfundet, det er mere bare det der med, at man i første omgang bliver sat i en position, hvor man selv skal vælge fra, fordi nogen andre valgte til for én. Jeg synes i bund og grund, at inden man pådutter nogen noget på den måde, bare fordi »andet ville være synd«, så må man gerne gøre sig tanker om, hvorfor man gør, som man gør, ligesom jeg har gjort nu, når jeg tænker tilbage på, hvorfor jeg blev konfirmeret.

Hvilket også er derfor, at jeg - når jeg bliver 18 - har tænkt mig at melde mig ud af den danske folkekirke. Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke respekterer nogens valg om at være en del af dét fællesskab, men udelukkende fordi jeg ikke selv kan stå inde for at være en del af noget på den måde, bare for at være en del af et kulturpræget fænomen, som 60% er med i for at være med i et eller andet.

Det er en dyd at have selvstændige overvejelser og at gøre sig tanker om noget, der umiddelbart ikke virker til at være en ting, som der kan sættes spørgsmålstegn ved. Det er ikke noget, jeg har tænkt over, før tanken slog mig sidste år - og jeg håber, at nogen tager det her op til yderligere overvejelse, for det er sundt at tænke ud af den boks, som normen har skabt, bare fordi.

Måske er det bare mig, det kan jeg ikke sige, men sådan er der så meget.