Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kommunen klar med millioner til endnu mere lakseforskning

Laksefiskerne kommer formentlig til at flokkes om Skjern Å, når sæsonen bliver skudt i gang den 16. april. Arkivfoto
Foto: Tommy Kofoed/Scanpix Denmark

Kommunen klar med millioner til endnu mere lakseforskning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikerne satser på udvikling af lystfiskerturismen og står derfor klar med tre millioner kroner til et tværnationalt forskningsprojekt for lande omkring Nordsøen. Det vil være det andet store projekt, som får kommunalt støtte.

Lykken er at få en kæmpe laks på krogen.

Det mener mange lystfiskere ved Skjern Å. Og der skulle gerne både komme flere laks og lystfiskere til Vestjylland i fremtiden. Derfor er politikerne nu klar med flere penge til forskning i fisk og udvikling af lystfiskerturismen.

Et enigt økonomiudvalg har netop nikket ja til at bruge tre millioner kroner på et fire-årigt projekt med navnet Free Range Salmon. Pengene bliver frigivet, hvis projektet, der omfatter samarbejdspartnere fra landene omkring Nordsøen, bliver en realitet.

»Vi vil meget gerne have flere lystfiskere til vores område, og det tror vi, at et projekt som dette kan være med til at skabe grobund for,« siger borgmester Iver Enevoldsen (V).

I dag genererer laksefiskeriet ved Skjern Å en lokal omsætning på næsten 15 millioner kroner om året. Ifølge DTU Aqua er der basis for en fordobling i omsætningen.

Ringkøbing-Skjern Kommune betinger sig blandt andet, at forskningsprojektet kommer til at omfatte en registrering af de laks, der passerer gennem slusen i Hvide Sande, at der bliver udarbejdes en fælles marketingstrategi for laksefiskeri i partnerlandene og at der bliver laves en analyse af udviklingspotentialet for lystfiskerturisme ved Skjern Å.

Det er forhåbningen at få EU-midler til det stortanlagte projekt og dermed få rigtig meget ud af den kommunale investering.

Det er ikke første gang, at Ringkøbing-Skjern sætter penge af til laks. For nyligt frigav politikerne en million kroner til et forskningsprojekt til i alt 21 millioner kroner, som skal kortlægge hvordan de lokale laksebestande kan styrkes.

Udfordringen er nemlig den, at laksebestanden er stagneret omkring 4.000 fisk om året og antallet skulle ifølge Søren Larsen fra Dansk Center for Vildlaks gerne op på 10-12.000 laks. Søren Larsen ser intet problem i, at der køre flere sideløbende forskningsprojekter.

Ifølge Ringkøbing-Skjern Kommune bliver det da også sikret, at de to forskellige laksestudier ikke overlapper hinanden.

Byrådsmedlem for Venstre og formand for Borris Fiskeriforening, Ole Nyholm Knudsen glæder sig over satsningen.

»Der er et stort potentiale i lystfiskerturismen og det skal vi udnytte,« siger han.
Laks, laks, laks
<ul><li>Laksen har stor betydning for Ringkøbing-skjern Kommune. Den har blandt andet en fremtrædende plads i det kommunale byvåben.</li><li>Lystfiskere betragter Skjern Å som Danmarks bedste laksevand. Den berømte »Skjern Å-laks« har været i åen siden sidste istid for 10.000 år siden og er kendt for sin størrelse. De heldigste og dygtigste lystfiskere kan fange laks på over 20 kilo.</li><li>Udvikling af lystfiskerturismen, der er en god forretning, som sagtens kan blive bedre, står højt på den politiske dagsorden. Derfor er der stor vilje til økonomisk støtte.</li></ul>