Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kommunen mangler unge kvinder

På Ringkøbing Gymnasium er der måske overskud af unge kvinder i forhold til unge mænd; men det holder ikke for aldersgruppen som helhed. Foto: Mads Dalegaard


Kommunen mangler unge kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort mandeoverskud i alderen 18 til 29 år i Ringkøbing-Skjern.

Der mangler unge kvinder i kommunen!

En ny undersøgelse Ugebrevet A4 har lavet, viser, at der er overskud af unge mænd i samtlige kommuner uden for de tre største byer i landet, Købehavn, Aarhus og Odense.

Jo længere væk fra storbyerne man kommer, jo større er manglen på unge kvinder. I Ringkøbing-Skjern er 54,8 procent af de unge i aldersklassen 18-29-årige mænd, mens 45,2 procent er kvinder; dermed er vi ringere stillet end nabokommunerne:

I Herning er 48,5 procent af de unge kvinder, mens 51,5 procent er mænd, i Holstebro er 48,9 procent kvinder, mens 51,1 procent er mænd og i Varde kommune er tallene 45,6 procent kvinder, mens 54,4 procent.

Af kommuner, vi deler grænser med, er det kun værre i Billund, hvor kun 43,6 procent er kvinder, mens 56,4 procent er mænd.

På landsplanene er der en lille overvægt af mænd i alderen 18-29 år: 48,9 procent kvinder mod 51,1 procent mænd.

Ifølge A4 flytter de unge kvinder til de store byer for at få en uddannelse eller et job, mens flere af de unge mænd bliver tilbage.

Minister undersøger

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen udtaler til A4, at ministeriet i 2016 vil undersøge, om ikke videregående uddannelser i højere grad kan gennemføres andre steder end på det geografiske udbudssted i samarbejd med lokale og regionale aktører, og muligvis også gennem e-læring.

I foreningen Danmark på Vippen, som Ringkøbing-Skjern også er medlem af, frygter man, at kønsskævheden kan true den økonomiske vækst i de såkaldte udkantsområder, hvis erhverv reelt leverer en stor del af overskuddet på Danmarks betalingsbalance.