Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lem lader op til fiberbredbånd

Går alt som Dynamik i Lem håber, får byen og oplandet fibernet til efteråret.

Lem lader op til fiberbredbånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindst 40 procent af byens husstande skal sige ja, før de får superhurtigt bredbånd - men omkring 130 personer mødte op til møderne.

Omkring 130 personer mødte op til de to møder, RAH-EnergiMidt arrangerede i Lem for at hverve kunder til det kommende fibernet.

Det var RAH-EnergiMidt vandt sidste år kommunens licitation om udbredelse af fibernettet til hele kommunen, og er nu gået i gang med at udbygge nettet.

Det sker dog over en femårig periode, og kommunen tages område for område. Lemområdet er altså et af de første, der får tilbuddet; det samme glæder Velling og opland.

Det er dog ikke stensikkert, at nettet kommer, fik de fremmødte borgere på Hotel Smedegården at vide; RAH-EnergiMidt udruller kun nettet, hvis der er nok interesserede.

I Lem By - der er delt op i et nordligt og et sydligt område - skal der således være mindst 40 procent tilslutning til; i oplandet skal mindst 50 sige ja. Det samme gælder i Velling, hvor tilslutningsprocenten skal være henholdsvis 40 og 50 procent.

I Lem har fibernetgruppen under Dynamik i Lem i årevis men indtil nu uden held kæmpet for at få bredbånd.

Mere attraktiv

»Hvis vi skal have gjort byen og området mere attraktivt for tilflyttere og virksomheder, må det ikke glippe med at få fiberbredbånd. Hvis det glipper, vil der gå mindst fem år, før vi får muligheden igen,« siger Peter Larsen fra fibernetgruppen.

Dynamik i Lem gør i alt fald, hvad man kan for at skubbe på. Fibernetgruppen skal således hjælpe RAH-EnergiMidt med oplysninger om fiberbredbånd og hvorfor,d et er så vigtigt, at det kommer til Lem og omegn.

Gruppen, der består af Peter Larsen, Alfred Bartholin, Nicolaj Dam Pedersen, Anes Salak, Mads Østergaard og Svend Larsen, står således til rådighed, hvis folk har spørgsmål og brug for vejledning om fibernet.

Bliver tilslutningen stor nok, får Lem og Velling fiberbredbånd i løbet af efteråret 2016.

I øvrigt vil RAH-EnergiMidt den 8. marts fra klokken 14 til 18 parkere en campingvogn ved Brugsen i Lem, hvor interesserede kan komme og få en snak. Der holdes desuden yderligere en oplysningsdag på Hotel Smedegaarden den 17. marts fra klokken 14 til 18.