Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lørdagsklumme: Vi har brug for Dansk Naturfredningsforening


Lørdagsklumme: Vi har brug for Dansk Naturfredningsforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

»Vi, der bor her, vil gerne bevare kysterne og den natur, som vi og mange andre sætter pris på. Fordi vi elsker den, men også fordi vi lever i og af den.«

Der er brug for nogen til at vogte over den danske natur. Der er brug for Dansk Naturfredningsforening (DN).

Derfor er det vigtigt, at de tager deres troværdighed alvorligt.

Når de i forbindelse med en underskriftsindsamling rundkaster et foto af skønt klitlandskab overmalet med stregtegninger af hoteller og sommerhuse ved kysten, er der altså tale om manipulation.

Hvis dét billede var virkeligheden, havde jeg også skrevet under og stået på stranden med en fakkel forrige søndag.

Når de udlægger 10 forsøgsordninger om byggeri indenfor de 300 meters strandbeskyttelseslinje som startskuddet til frit byggeri langs de danske kyster, er det forvrængning af sandheden mod bedre vidende.

Når de trækker projekter om rekreative tiltag i langdrag, til de går død, ved vedvarende at klage til forskellige instanser, modarbejder de formidling af og færden i naturen for dig og mig.

Præsidenten for DN sammenligner vore »uberørte kyster« med Grand Canyon og Serengeti-sletten.

Og de danske kyster, især her i Vestjylland, er vidunderlige. Noget af det skønneste natur, vi har. Men uberørte, dét er de ikke.

Uden konstant menneskelig indgriben i form af sandfodring, tilplantning af klitter og udlægning af gran og halmballer eksisterede klitterne og en stor del af Vestjylland ikke.

Vi, der bor her, vil gerne bevare kysterne og den natur, som vi og mange andre sætter pris på.

Fordi vi elsker den, men også fordi vi lever i og af den.

Vestjylland har mistet mange arbejdspladser, men job indenfor turismen kan ikke flyttes, for den beror netop på vores natur.

Og vi skal have noget af leve af, hvis vi skal bevare et levende samfund med borgere og familier i den arbejdsduelige alder, der kan tjene penge og betale skat.

Som alt andet udvikler turismen sig, og der er krav om højere kvalitet.

Dette betyder ikke luksushoteller med havudsigt og kæmpe-sommerhuse i yderste klitrække, men højnelse og udbygning af de eksisterende tilbud.

Et af regeringens 10 forsøgsprojekter ligger i Søndervig.

Her skal der bygges en feriepark på en flad mark i et befærdet vejkryds.

Men det er indenfor de 300 meter fra kysten, og derfor måtte man søge om at blive et af forsøgsprojekterne. Søndervig er i forvejen et 200 år gammelt feriemekka.

At anlægge feriepark og badeland her giver god mening. Derved kan man samle turismen, hvor den i forvejen eksisterer og trives, og undgå at inddrage »uberørte« områder.

»Porten til Vesterhavet« var også et Søndervig-projekt.

Her skulle iskiosk og kommunale toiletter ved stranden for enden af Badevej slås sammen og danne rammen om indendørs café, toiletter, fugleobservationspost og formidling af klitternes historie.

Samtidig ville man lukke to huller i klitten; et mellem husene og et mellem huse og klit, som i dag giver sandflugt ned gennem Badevej.

Mens de andre grønne organisationer mente, at det lå lige til højrebenet, trak DN nej-hatten langt ned over ørerne uden at kunne forklare hvorfor.

I det sydfynske øhav havde man i flere år arbejdet på at udvikle nye shelters.

De blev tilpasset naturen og skulle danne basis for bedre naturoplevelser af forskellig art; Kanoture, naturformidling til skolebørn, vandreture m.m. Selvom man havde DN med i udviklingsgruppen, indgav det lokale DN klage og trak etableringen ud. Først i 2015 kunne disse blå støttepunkter realiseres og er i dag til stor glæde for mange naturelskere.

Hvis ikke DN og deres præsident anlægger en mere varieret politik, der vurderer de enkelte projekter logisk og fornuftigt fra sag til sag....

Hvis ikke DN sætter sig mere grundigt ind i, hvordan tingene hænger sammen i virkelighedens verden...

Hvis ikke DN fremover bestræber sig på at fremlægge fakta og informere befolkningen på et mere reelt grundlag...

Så mister de troværdigheden...

Og vi risikerer at miste en forening, som vi har brug for til at vogte over vores skønne natur.