Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mens politiet undersøgte uheld: Biler stødte sammen for øjnene af patrulje


Mens politiet undersøgte uheld: Biler stødte sammen for øjnene af patrulje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet blev i går kaldt ud til en ulykke øst for Røgind, men det endte med at patruljen stod med to uheld.

Mandag morgen var flere personer på vej mod Ringkøbing ad Herningvej. På vejen er man i gang med vejarbejde, og derfor sagtnede flere af bilerne farten. En 79-årig mand fra Spjald opdagede imidlertid for sent, at de forankørende bremsede, og han kørte direkte op bag i en bil, der blev ført af en 42-årig kvinde fra Ølstrup. Ingen af de to kom til skade, og det lokale politi blev sendt ud til den lille trafikulykke, der skete ved Tørrecentralen ved Lervangvej.

Mens betjentene stod ude ved de to forulykkede bilister, hørte de pludselig et brag, og de kunne konstatere, at endnu et trafikuheld havde fundet sted. En 27-årig mand var kommet kørende mod Ringkøbing, men ligesom den 79-årige fik han ikke bremset tids nok.

Det resulterede i, at han ramte en forankørende bil, som kørtes af en 63-årig kvinde. Men heldigvis kunne de to bilister også nøjes med at gå fra ulykken med en forskrækkelse.