Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Navnenyt: Lokal bliver formand for ankenævn

Jørgen Højgaard.

Navnenyt: Lokal bliver formand for ankenævn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jørgen Højgaard fra Ringkøbing er blevet ny formand for det fælles skatte- og vurderingsankenævn for Ringkøbing-Skjern, Herning, og Ikast-Brande Kommuner.

Det er ikke et helt enkelt borgerligt ombud, somJørgen Højgaardfra Ringkøbing er blevet udpeget til. Skat har i den grad været i mediernes søgelys i det seneste år efter en lang række skandaler, og vurderingerne af fast ejendom har der også jævnligt været blæst om.

»Ja, det er meget uheldigt med alle de sager, for systemerne skal jo gerne servicere borgerne, og ikke genere dem,« siger Jørgen Højgaard.

Det er Venstre i Ringkøbing-Skjern, der har udpeget ham til at sidde i det fælles skatte- og vurderingsankenævn for Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande Kommuner.

»Jeg har siddet i ankenævnet siden juli 2014, og blev så valgt til formand nu, hvor den hidtidige formand har valgt at trække sig på grund af sygdom. Men på trods af sagerne, må jeg nu sige, at det hele kører meget stille og roligt. Flere og flere sager ryger direkte i Landsskatteretten, og vi får jo altid en indstilling fra juristerne, og skal så »bare« stikke en finger i jorden og bruge vores sunde fornuft. Og selv om vi er syv personer af forskellig politisk observans, så er vi som regel enige,« siger Jørgen Højgaard.

Han forventer, at ankenævnet kommer til at behandle 10-20 sager i år.

»Det er meget svært præcist at sige, hvor mange sager vi får, for lige nu ligger der en stor bunke sager i Skat, der venter på at blive sendt ud.«

Jørgen Højgaard har arbejdet 44 år i Landbobanken, hvor han arbejdede med udlandssager, før han gik på pension. »Arbejdet i banken havde ikke noget med skat eller vurdering at gøre, men det har altid haft min interesse, så derfor er jeg da glad for denne post,« siger Jørgen Højgaard.

Det andet lokale medlem af nævnet er i øvrigt John G. Christensen fra Socialdemokraterne.