Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nu kan du nemmere klage over net-køb

Boy Boysen, indehaver af Vestjysk Marketing, siger, at netbutik-indehaver skal sørge for at have en lænke på deres hjemmeside til den nye europæiske klageportal.
Foto: Jørn Deleuran

Nu kan du nemmere klage over net-køb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye regler skal gøre det nemmere og sikrere at købe online

Nye EU-regler gør det nemmere for kunder, der har købt varer i en netbutik, at klage over købet, hvis noget er gået galt.

Når man som forretningsdrivende sælger over nettet til forbrugere via en almindelig webshop, skal man nemlig på hjemmesiden have en lænke til den europæiske klageportal, ODR-platformen, og oplyse virksomhedens e-mail-adresse.

Samtidig skal forbrugerne oplyses om, at ODR-platformen kan anvendes til behandling af en klage.

Indehaver af Vestjysk Marketing i Ringkøbing, Boy Boysen, der blandt andet leverer netbutik-løsninger, fastslår, at oplysningspligten gælder, når man sælger til forbrugere i EU-lande; kravet gælder altså også, hvis man kun sælger til forbrugere i Danmark.

»Er der tale om en dansk forbruger, der har handlet i en dansk webshop, etableret i Danmark, bør kunden dog klage direkte til Forbrugerklagenævnet eller et andet relevant dansk klagenævn,« siger Boy Boysen.

Indehaver af en webshop kan kontakte Forbruger Europa, hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre.

»Men alle er velkomne til at kontakte os, hvis de har spørgsmål,« siger han.