Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nummerplade-gåden er løst

Karsten Mogensen med den gamle nummerplade, hvis oprindelige ejer nu er opsporet.
Foto: Picasa

Nummerplade-gåden er løst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karsten Mogensen, Ringkøbing, har fået navnet på ejer af gammel nummerplade

Kort før jul efterlyste radioforhandler Karsten Mogensen, Ringkøbing, den tidligere ejer af en gammel nummerplade, han havde fundet i en genbrugsforretning.

Pladen med nummeret Ø 2108 var udstedt af politiet i Ringkøbing, men det lykkedes ikke i første omgang, Karsten Mogensen at opspore den tidligere ejer.

Allerede dagen efter, artiklen havde været bragt, fik han dog en mail fra en kvinde, der fastslog, at nummerpladen havde tilhørt gårdejer Ole C. Laugesen i Dejbjerg. Kort tid efter fik han også et tip om, at i »Autohåndbogen«, der var udgivet i 1939-1940, var alle nummerplader og deres ejere i området anført.

Karsten Mogensen lånte et eksemplar af håndbogen af Finn Kruuse, Ford i Ringkøbing. Også her stod der, at Ø 2108 havde tilhørt Ole C. Laugesen.

Præcist hvornår nummerpladen er udstedt, kan han ikke sige, men pladen tilhører en type, der blev indført i 1930, så det er på et tidspunkt mellem 1930 og 1939.

»Jeg har fået utroligt mange henvendelser fra folk, og de bliver ved med at komme. Jeg er glad for, at det nu er lykkedes mig at finde ud af, hvem den tidligere ejer er,« siger Karsten Mogensen.

»Nu håber jeg bare på, at jeg kan finde en, der har et eksemplar af »Autohåndbogen«, de vil sælge,« tilføjer han.