Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny købstadschef: Vi skal vide, hvad kunderne ønsker

Kim Grøn Hansen er startet på sit nye job som købstadschef i Ringkøbing. Foto: Jørgen Kirk
Foto: Jørgen Kirk

Ny købstadschef: Vi skal vide, hvad kunderne ønsker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I går havde Ringkøbings nye købstadschef, Kim Grøn Hansen, første officielle arbejdsdag.

I går havde Ringkøbings nye købstadschef, Kim Grøn Hansen, første officielle arbejdsdag.

Han kom fra et job som direktør i Ringkøbing Håndbold og har overtaget jobbet efter Ole Bøndergaard.

»Mange aktiviteter er jo planlagt, men skal selvfølgelig følges op. Først for står aktiviterne omkring påske. Den 21. og 22. marts kan børn komme og male æggebægre, mens de den 23. marts kan fremstille deres egne chokoladeæg. Den 26. marts er der børnemarked i samarbejde med Red Barnet, og interesserede kan få stadeplads hos Red Barnet,« fortæller Kim Grøn Hansen.

Nye til at hænge æg op

En af de første opgaver har været at finde nogle nye til at hænge påskeæg op i træerne på Torvet.

Hidtil har det været børnene fra Schuberts Minde, der har stået for ophængning og nedtagning, men på grund af den nye skolereform og de lange skoledage, kan Schuberts Minde Ikke længere påtage sig opgaven.

»Det problem skal nu nok blive løst, for jeg har mange kontakter i mit netværk,« siger Kim Grøn Hansen.

Her i begyndelsen vil han også bruge meget tid på at besøge medlemmerne af handelsforeningen.

»Nogen kender mig selvfølgelig via mit tidligere arbejde, men de øvrige vil jeg rundt til og præsentere mig for her i den første tid.« forklarer Kim Grøn Hansen.

Han lægger vægt på, at en købstadschef skal få tingene gjort og samtidig fortælle medlemmerne, hvad der er sat i gang.

»Vi skal være gode til at få fortalt om handelsforeningens aktiviteter og få folk til at deltage. Vi skal vide, hvad medlemmerne vil, og hvad kunderne ønsker. Derfor er vi så heldige, at vi har en markedsføringsøkonom i gang med at gennemføre en undersøgelse,« oplyser Kim Grøn Hansen.

Forening uden formand

Det er Lars Sandahl Jensen, der som afslutning på sin uddannelse skal stå i spidsen for undersøgelsen om handelsforeningens medlemmer.

»Jeg skal først lave nogle interviews med nogle medlemmer og så lave et spørgeskema efterfølgende om behov og mangler i Ringkøbing. Undersøgelsen bliver ikke offentliggjort, men kan bruges af handelsforeningen,« fortæller Lars Sandahl Jensen.

Kim Grøn Hansen håber, at handelsforeningen kan få et endnu bedre samarbejde med Ringkøbings foreninger.

Ringkøbing Handelsforening har ikke en formand i øjeblikket.

Der arbejdes på at finde en formand til generalforsamlingen 9. marts.