Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny undersøgelse: Flertal af tyske turister siger nej til havmøller

Sådan et syn i havet ud for Holmsland Klit vil skræmme turister væk, viser undersøgelse.

Ny undersøgelse: Flertal af tyske turister siger nej til havmøller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort flertal vil fravælge Holmsland Klit, hvis der kommer vindmøller op i Vesterhavet

Et stort flertal af tyske turister vil blive væk fra Holmsland Klit, hvis der rejses en række af havvindmøller kun få kilometer ude.

Det viser en undersøgelse, lokale feriehusudlejere har foretaget blandt deres tyske gæster. 226 har svaret, og på spørgsmålet: »Vil De fravælge en ferie ved Holmsland Klit, såfremt der bliver bygget vindmøller i en afstand af fra fire til otte kilometer langs kysten?« svarer 63 procent, at de ikke vil holde ferie i området.

Det er ikke, fordi de som sådan er imod vedvarende energi; 93 procent siger, at de er for grøn energi.

Tallene bliver i dag klokken 13 præsenteret for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, når brancheforeningen Feriehusudlejernes Brancheforening og Campingrådet har foretræde for udvalget.

Turismen rammes

»Meldingen fra turisterne er helt klar. Så går man videre med planerne om at rejse kystnære havvindmøller ud for Holmsland Klit, vil det ramme turismen i en af de største kystturisme-destinationer hårdt,« siger Carlos Villaro Lassen, direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening.

»Jeg har hørt, at borgmester Iver Enevoldsen siger, at møllerne vil tiltrække turister. Vores undersøgelse viser, at det er en vildfarelse,« siger direktøren.

Han håber, at foretrædet i dag kan være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at der ikke skal bygges møller ud for Holmsland Klit, men at de skal lægges andre steder eller så langt ude, at de ikke kan ses.