Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Nye bidragssatser sætter lokale banker i arbejde

Administrerende direktør i Ringkjøbing Landbobank, John Fisker, tror ikke, at bidragssatserne giver kundeflugt. Arkivfoto
Foto: Henning Bagger/Scanpix Denmark

Nye bidragssatser sætter lokale banker i arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nykredit og Totalkredit forhøjer bidragssatserne fra 1. juli 2016. Det har fået kunderne til at gribe telefonen og ringe til Ringkjøbing Landbobank og Vestjysk Bank.

De seneste ugers debat om forhøjede bidragssatser fra Totalkredit bekymrer også i Vestjylland.

Hos Vestjysk Bank og Ringkjøbing Landbobank har telefonerne været rødglødende, siden Totalkredit sendte et brev ud med besked om, at bidragssatserne vil stige fra 1. juli. Kunderne er bekymrede for, om de sidder i et dyrt eller billigt lån. Det kan man godt forstå hos Ringkjøbing Landbobank, men her frygter man ikke kundeflugt til andre realkreditinstitutter.

»Vi mister ikke kunder, men det giver rigtig mange telefonopkald. Kunderne vil høre, om de har det rigtige lån, og der tager vi udgangspunkt i den enkelte kundes situation og ser, om der er billigere alternativer,« siger John Fisker, der er administrerende direktør i Ringkjøbing Landbobank.

De nye bidragssatser betyder typisk en prisstigning mellem 2500 og 8000 kroner årligt, men den kan munde ud i alt fra 1000 kroner til 80.000 kroner afhængig af låntype og mængde af restgæld i lånet. I Vestjysk Bank oplever administrerende direktør, Jan Ulsø Madsen, også øget aktivitet på telefonerne.

»Hvis kunderne overvejer et andet realkreditinsitut end Totalkredit, vil vi gerne høre deres bekymringer. Vi giver gerne vejledning, og vi håber sandelig ikke, at vores kunder skifter,« siger Jan Ulsø Madsen.

Skærpet konkurrence

Seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk mener, at kunder i Totalkredit skal udnytte situationen til at presse bankerne.

»Jeg vil sige, at enten skal man se på andre realkreditinstitutter, eller også skal man kigge på sit nuværende lån og undersøge, om der er billigere løsninger. Der bør være plads til at forhandle i banken nu, og det vil jeg da opfordre til,« siger cheføkonom Morten Bruun Petersen.

De forhøjede bidragssatser har skærpet konkurrencen blandt realkreditinstitutterne. Derfor har BRFkredit, der er en del af Jydske Bank, sænket omkostningerne for at etablere et lån ved dem med 66 procent. Det betyder, at det nu koster 2.500 kroner for at etablere et lån mod 7.500 kroner tidligere. I Arbejdernes Landsbank har man taget forholdsregler mod konkurrencen fra BRFkredit. Banken, der har Totalkredit, udbetaler således 1000 kroner per lånt million i bonus til deres kunder med realkreditlån, sådan så noget af de nye prisstigninger dækkes.

Hvor skal pengene hen?

Ifølge Berlingske Business går halvdelen af gevinsten fra Totalkredits nye bidragssatser til bankerne. Det undrer seniorøkonom Morten Bruun Pedersen.

»Der er ikke kommet ekstra udgifter til rådgivning i bankerne, så jeg forstår ikke, hvorfor de skal have halvdelen Samtidig argumenterer Nykredit for, at prisstigningen sker på baggrund af øgede kapitalkrav, og så er det da mærkeligt, at de kun modtager halvdelen,« siger han.

Et flertal i Folketinget har nu forlangt, at Nykredit og Totalkredit skal fremlægge dokumentation for, hvorfor bidragssatsen er forhøjet, og hvad pengene skal bruges til.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra Skjern Banks administrerende direktør, Per Munck.

Hvad er bidragssatser?

Bidragssatsen er det gebyr, du betaler for at have et boliglån i et realkreditinstitut.
Satsen er regnet ud som et antal procent af restgælden på dit lån.
Det er ved bidragssatsen, at kreditinstitutter tjener de fleste af deres penge.
I 2008 betalte boligejere og virksomheder 9,1 milliarder i bidragssater. I 2014 var det steget til 18,4 milliarder. (finans.dk).
Ca. 60 pengeinstitutter landet over er tilknyttet Totalkredit.
Prisstigningerne rammer knap en halv million danskere.