Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nye boller på suppen: Ældresagen er klar med Spise Cafe

Findes der noget bedre på en kold vinterdag end klar suppe med boller?!?


Nye boller på suppen: Ældresagen er klar med Spise Cafe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag den 28. februar byder Ældresagen på klar suppe med kød- og melboller

Ældresagen prøver søndag den 28. februar klokken 12.00 med et helt nyt tilbud - en Spise Cafe. Menuen første gang vil nok falde i målgruppens smag: Klar suppe med kød- og melboller!

Bag tiltaget står Jytte Kristensen og Lis Bjerg.

De fortæller, at det er med omtanke, de har valgt søndag.

»Netop søndag er den dag i ugen, hvor man kunne have lyst til lidt adspredelse. Måske sidder man derhjemme, er dårligt gående, og har derfor ikke muligheden for at komme ud. Eller man føler sig ensom og har lyst til at få en snak med andre,« siger de to.

Og det med suppen er heller ikke tilfældigt:

»Vi har valgt suppe, fordi det nok er noget af det, man sjældent får lavet, hvis man er alene.

Og her i den kolde vintertid er det også dejligt at få noget at varme sig på.«

Plads til alle

De to har har lejet Medborgerhuset, Brogårdsvej 2, Ringkøbing, så der er plads nok til alle.

»Indbyrdes har vi aftalt, at hvis der er enkelte ældre, som ikke kan gå så langt, eller på anden

måde ikke kan klare transporten, så kan de blive afhentet; det aftales ved tilmeldingen,« fortæller de.

Jytte Kristensen og Lis Bjerg opfordrer naboer og familie, der kender ældre, om at omtale arrangementet for dem.

Efter suppen, vil der blive serveret en kop kaffe med småkager, og hvem ved - måske skal der også synges et par sange.

Bliver det en succes, vil arrangementet blive gentaget. Og en ting står fast: Der vil stå suppe på menuen hver gang. Så måske tiltaget i virkeligheden skulle hedde Suppe Cafe!

Tilmelding foregår til Lis Bjerg senest onsdag 24. februar, enten på telefon 60 71 19 50 eller pr. mail på lisbjerg15@mail.com