Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nyt tilbud: Unge kan chatte med voksne om problemer

Denne chatside, cyberhus.dk, benyttes allerede af mange unge i Ringkøbing-Skjern.

Nyt tilbud: Unge kan chatte med voksne om problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt tilbud til unge i Ringkøbing-Skjern, der har behov for en snak

Det er bestemt ikke altid lige nemt at være ung. Derfor tilbyder Ringkøbing-Skjern Kommune nu sine unge en mulighed for at få en snak med en voksen om det, der trykker.

Kommunens SSP-samarbejde - et samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politiet - er nemlig gået med i Cyberhus-netværket; og dette netværk tilbyder blandt andet en chat-tjeneste, hvor unge kan chatte med voksne om deres problemer.

»Det har vist sig, at mange unge fra vores kommune benytter sig af mulighederne på cyberhus.dk; der vil vi også gerne være til stede lokalt på platformen,« fastslår John Jensen fra Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole.

Fra den 8. februar kan unge fra Ringkøbing-Skjern Kommune derfor chatte med rådgivere fra SSP/Ungdomsskolen, der vil lytte til og vejlede de unge.

Forskellige problemer

Ifølge John Jensen spænder problemerne lige fra problemer med forældre, venner og kæreste til store problemer, der kræver, at de får hjælp til at komme videre.

At vejlede unge mennesker er dog ikke noget, man uden videre gør. Derfor har SSP/Ungdomsskolen de seneste måneder arbejdet på at blive uddannet i, hvordan man for eksempel håndterer det, hvis en samtale på nettet pludselig udvikler sig i en uventet retning.

»I vores kommune er SSP kendt for at kunne kontaktes »24/7«. De unge kan komme i kontakt med os så at sige døgnet rundt,« siger John Jensen.

»Det er dog ikke alle, der har lyst til at ringe til os eller møde os ansigt til ansigt. Derfor ser vi rådgivningen på chatten som en naturlig videreudvikling og et supplement til vores tilbud.«