Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Op mod 100 personer indblandet i uro

Foto: Gudrun Pedersen


Op mod 100 personer indblandet i uro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet tilkaldt til Nordsø Camping for at lægge dæmper på familiestridigheder

Det var åbenbart familiestridigheder, der udløste den massive politiudrykning til asylcentret på Nordsø Camping syd for Hvide Sande.

Vestjyllands Politi rykkede ud klokken cirka 14.30, da der kom melding om uro på asylcenteret på Tingodden 3 i Hvide Sande.

Den første melding lød ifølge politiet på, at mellem 50 og 100 personer var i håndgemæng på centeret.

Ved ankomsten viste det sig, at der var tale om familiestridigheder. Årsagen til stridighederne er endnu ikke klarlagt, siger politiet.

»Der har tilsyneladende været nogle familiestridigheder, som udviklede sig efter frokost i dag. Vi valgte at sende et antal patruljer og roen blev hurtigt genskabt,« udtaler politiinspektør Claus Nørgaard i en pressemeddelelse.

Ifølge Dagbladets oplysninger, som politiet ikke har bekræftet, begyndte påstyret, da to drenge, en syrer og en iraker, kom op at toppes i skolestuen. Herefter samledes kvinderne fra de to drenges familier sig om kampen, og det udviklede sig til en større batajle.

Af hensyn til politiets arbejde og sikkerhed, ønsker Vestjyllands Politi ikke at oplyse, hvor mange patruljer, der blev sendt af sted til opgaven.