Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Peter efterlyser fædregruppe på Facebook

Peter Listh-Gerlov har den seneste uge været på barsel for at passe datteren Berte på ni måneder. Foto: Søren Nørgaard

Peter efterlyser fædregruppe på Facebook

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Peter Listh-Gerlov er på barsel med sin datter, men savner en fædregruppe til sparring.

Ringkøbing: Ved en fødsel er det alment kendt, at moderen altid går på barsel, mens det i mange år ikke har været tilfældet med faderen. Billedet har dog ændret sig, og i dag er der flere familier, hvor både mor og far tager barselsoverlov fra deres arbejde.

Peter Listh-Gerlov er en af de fædre, som har taget tre måneders barsel fra sit arbejde i forbindelse med sin yngste datters fødsel, og han nyder at gå hjemme med sin datter Berte på ni måneder:

- Det giver mig meget at gå hjemme med hende hele dagen. Jeg lærer hendes signaler bedre at kende i forhold til, om hun er sulten, træt eller andet. Det er learning by doing, når man er alene, men jeg synes, at der allerede er sket meget på en uge, siger han.

Folk er vilde med nye mødregrupper
Jeg lavede et opslag på Facebook for nogle dage siden, men jeg har ikke fået nogen henvendelser endnu.
Peter Listh-Gerlov

Savner fædregrupper

Efter en uge, hvor han har været alene med sin datter i dagtimerne, savner Peter Listh-Gerlov alligevel, at der ikke findes en fædregruppe i Ringkøbing og omegn, ligesom det er tilfældet med mødregrupper:

- Selvom det er dejligt at bruge tid med min datter om dagen, så kan det også blive lidt ensformigt på den lange bane. Derfor ville det være dejligt med en fædregruppe, hvor man kan sparre med andre, som står i samme situation.

- Jeg har mine vaner, mens andre har deres og det kunne være fedt, hvis man kunne mødes over en fodboldkamp, madlavning eller lignende og udveksle erfaringer og bakke hinanden op, forklarer han.

 

Manglende henvendelser

Peter Listh-Gerlov flyttede for fire år siden fra Aalborg til Ringkøbing sammen med sin kone Martina, da de begge fik tilbudt job i den vestjyske by.

I Ringkøbing har parret imidlertid ikke fået opbygget samme netværk, som de havde i Nordjylland, og Peter Listh-Gerlov har nu søgt til det sociale medie Facebook for at finde andre fædre, som er på barsel. Indtil videre uden held:

- Jeg lavede et opslag på Facebook for nogle dage siden, men jeg har ikke fået nogen henvendelser endnu.

De manglende svar har dog ikke slået ham ud af kurs:

- Jeg har også overvejet at brede min søgning mere ud, siger Peter Listh-Gerlov.