Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politiet efterlyser vidner til skiltpåkørsel

Det ene skilt ved fodgængerfelte på Nørredige blev søndag formiddag bøjet til jorden af en bilist. Foto: Søren Nørgaard.

Politiet efterlyser vidner til skiltpåkørsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En bilist kørte søndag formiddag ind i og bøjede et skilt ved banegården, men vedkommende gav sig ikke til kende.

Ringkøbing: Søndag formiddag mistede føreren af en mørkegrå Ford C-Max kontrollen over sin bil på Nørredige ved banegården i det centrale Ringkøbing. Det resulterede i en mindre afvigelse fra vejen og en tur ind i et skilt, der var placeret ved fodgængerfeltet ved Fri Bike Shop.

Skiltet blev bøjet helt ned til jorden, men vedkommende valgte ikke at melde sammenstødet til politiet, som derfor ikke har kendskab til ejeren af bilen.

Politiet vil gerne i kontakt med ejeren og søger derfor hjælp fra eventuelle vidner. Har man oplysninger til søndagens tidlige sammenstød, bedes man ringe til Midt- og Vestjyllands Politi.