Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politikere står fast: Helle skal på plejehjem

Helle Filsø Madsen.

Politikere står fast: Helle skal på plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et flertal i Social- og sundhedsudvalget fastholder, at Helle Filsø Madsen skal flytte på plejehjem.

Ringkøbing: Social- og Sundhedsudvalget har i dag drøftet sagen om Helle Filsø Madsen fra Ringkøbing, der er ramt af den dødelige sygdom Huntingtons chorea.

Den 39-årige mor til tre er af kommunen visiteret til at flytte ind på demensafsnittet på Spjald Plejehjem mod sit ønske. Helle Madsen og hendes familie ønsker i stedet, at hun får plads på et specialbosted i Herning blandt jævnaldrende medpatienter, men dette har Ringkøbing-Skjern Kommune afslået. Det er sket med begrundelsen, at pladsen i Herning er 250 kr. dyrere i døgnet end pladsen i Spjald, og at Helle Madsens behov kan imødekommes i Spjald.

Dagbladets omtale af sagen har vakt voldsom harme blandt læserne, og sagen kulminerede med, at flere politikere forlangte, at medlemmerne af Social- og Sundhedsudvalget tog Helle Madsens sag op igen og revurderede den.

De er så sket i dag - og politikerne holder fast i afgørelsen om, at Helle Madsen skal flytte ind på Spjald Plejehjem.

I en pressemeddelelse formulerer kommunen det således:

"Social- og Sundhedsudvalget holder fast i linje ved tildeling af plejebolig. Social- og Sundhedsudvalget drøftede på et udvalgsmøde onsdag d. 26. april en personsag. Drøftelsen giver anledning til at fastholde den linje, der tidligere er anvendt i forbindelse med tildeling af plejeboliger. På mødet fik udvalget en grundig orientering om personsagen, og med baggrund i den politiske drøftelse valgte et flertal at holde fast i beslutningen i den konkrete sag. Dermed holder udvalget fast i, at der ud fra en konkret, individuel vurdering fastsættes et passende tilbud i forhold til den enkelte persons behov.

Tine Ross: Vi behandler ikke personsager

"Harm" og "rystet"

Reaktionerne på beslutningen i socialudvalget er ved at rulle ind.

Peder Sørensen, byrådsmedlem for Alternativet, skriver på sin Facebook-profil.

"Når jeg læser ovenstående pressemeddelelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune så bliver jeg faktisk lidt harm. Det er en løsning, der som ikke tager menneskelige hensyn, men udelukkende er baseret på "godt nok" og økonomi. Det kan vi ikke være bekendt, og signalet er fremover, at du skal vælge dine sygdomme med omhu!!!!"

Pia Vestergaard, byrådsmedlem for SF, skriver på sin Facebook-profil:

"Jeg er rystet..... Unge mennesker hører ikke hjemme på et plejehjem, og længere er den sådan set ikke! Det er en trist og forkert beslutning!"

Niels Rasmussen, byrådsmedlem for SF, skriver:

"Jeg er ikke en del af den beslutning, men tilkendegav at Helle skulle have mulighed for at komme til Herning..."

Græmmes

Jakob Hildebrandt Hansen, byrådskandidat for Liberal Alliance, skriver:

"Tillykke til social- og sundhedsudvalget i Ringkøbing-Skjern kommune. I har nu officielt stemt fagligheden ud, og slået fast at I, åbenbart, ved bedre end familie og uddannet personale. Sager som disse får mig til at græmmes. Det er 250 kr. om dagen, 250 kr. for at Helle får et fortsat værdigt liv, med den hjælp og faglighed hun har brug for. Det ser man bort fra, og sætter hende nu på plejehjem hvor sammensætningen er håbløs, og hun kommer til at leve sine sidste dage med folk der langt fra matcher hende selv. Ikke nok med man fjerner fagligheden fuldstændig, man fjerner altså også et socialt aspekt. Parti eller ej, jeg ville personligt aldrig have stemt for dette. Jeg er virkelig rystet og forfærdet."