Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


PrimoHuset udvider på grund af succes - køber et hus mere

PrimoHuset har nu udvidet til I. C. Christensens Alle 5. Foto Poul Osmundsen.
Foto: Jørgen Kirk/Scanpix Denmark

PrimoHuset udvider på grund af succes - køber et hus mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervshuset i Ringkøbing er fyldt helt op, og nu har man købt hus inde ved siden af.

PrimoHuset på I. C. Christensens Alle 1 i Ringkøbing er blevet så stor en succes, at man nu er i gang ved at udvide til en nabobygning.

»Der er fyldt helt op i PrimoHuset 1, så vi har købt PWC's ejendom på I. C. Christensens Alle 5 for at få plads til flere lejere; halvdelen af pladsen er allerede lejet ud,« siger direktør Bjarke Hansen.

Alt i alt rummer PrimoHus 1 og 2 i dag 12-13 mindre virksomheder, og Bjarke Hansen er overvældet over successen.

»Der er lige præcis den stemning i huset, som vi gerne ville skabe med synergieffekter mellem de forskellige virksomheder. Jeg havde aldrig drømt om, at det ville blive sådan en succes,« siger Bjarke Hansen.

Man er ved at udvide kantinen i PrimoHuset 1, så man ikke længere behøver at spise på skift, og håndværkerne er også i gang i PrimoHuset 2 for at gøre nye lejemål klar.

Hurtig vækst

PrimoHuset - der som navnet antyder også huser rejsebureauet Primo Tours - blev grundlagt for to år siden.

Ideen var at skabe et inspirerende og udviklende miljø med plads til nytænkning, innovation og iværksætteri.

Bjarne Hansen har flere gange understreget, at det ikke mindst handler om at give virksomhederne mulighed for at trække på hinandens kompetencer og evner.

I praksis deler de små virksomheder en række faciliteter, blandt andet mødelokaler med storskærm og it-udstyr, undervisningslokaler, anretterkøkken til spisearrangementer, postservice, og printer.