Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Reubens første hest er vidunderlig

Ferniseringen i Rådhushallen var velbesøgt.

Reubens første hest er vidunderlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Reuben White begynder med den kulsorte farve og arbejder sig så frem mod de livagtige lysere nuancer. Han har fundet sig godt tilrette i Galleri 5 og begynder nu også på undervisning. Men først gælder det udstillingen i rådhushallen.

Reuben White begynder med at undskylde, at solen endnu ikke er nået så langt mod vest, at fotografen vil kunne fange skinnet i araberens manke.

Fotografen mener nu ikke, at der er så meget at undskylde. Og der må man give ham ret. Uden at være ekspert i hverken araberheste eller malerkunstens finere nuancer må man bare konstatere, at den store hest, der indtil 15. januar stråler i Rådhushallen i Ringkøbing, ser intet mindre end vidunderlig ud. Og forbløffelsen bliver kun større, når man taler med Reuben White:

»Det er den første hest, jeg har malet,« siger han.

»Jeg elsker at male portrætter og har gjort det rigtigt meget. I Tokyo, hvor jeg har boet de seneste syv år, inden jeg flyttede til Ringkøbing, var der ikke så mange dyr. Men her er der rigtig mange heste, og folk elsker dem, så jeg tænkte, at det var oplagt at prøve at male heste,« siger Reuben White.

Reuben White bor med sin kone Helen Kathrina Malby på Bildtsvej i Ringkøbing, og han har fundet sig rigtig godt til rette hos Galleri 5 i Smedegade, hvor de andre kunstnere også er begejstret for deres dygtige kollega:

»Det er fantastisk at følge hans maleri, og der kommer rigtig mange forbi galleriet, for at se udviklingen i dem. Han begynder typisk med at male motivet op i sort silhuet, og så lægger han de lysere nuancer løst på. Det er meget fascinerende. Og så er det jo dejligt, at Reuben repræsenterer en stil, der ikke før har været til stede i Ringkøbing,« siger Bjarne Jensen fra Galleri 5.

Reuben White og Galleri 5 vil nu arrangere kurser i portrætmaling for alle interesserede, der får mulighed for at få tips og tricks om perspektiv, skygger og glimt i øjnene.

Og priserne? Araberen i fuld størrelse koster 25.000 kroner, et kærligt portræt af hestene Lucca og Rafael koster 8000 kroner, et hundeportræt kan fås fra 3000 kroner, mens et portræt af en ung kvinde koster 3500 kroner.