Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ringkøbing Håndbold: Nu er det alvor - sejr eller to nedrykningskampe

Det er Trine Troelsen (grøn trøje), som Ringkøbing blandt andet skal have stækket, hvis Ringkøbing skal have revanche for det knebne nederlag sidst. Ringkøbings Cecilie Mørch Hansen er ude med en korsbåndskade. Arkivfoto
Foto: Tommy Kofoed

Ringkøbing Håndbold: Nu er det alvor - sejr eller to nedrykningskampe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To point til Ringkøbing Håndbold vil genåbne kampen om niendepladsen.

Primo Tours ligaen

Silkeborg/Voel-Ringkøbing

Hvis Ringkøbing Håndbold skal have en realistisk chance for at nå niendepladsen og dermed slippe for to nedrykningskampe mod et hold fra 1. division, så skal Ringkøbing vinde aftenens udekamp mod Silkeborg/Voel KFUM.

Med et nederlag ser det anderledes sort ud. Efter kampen mod Silkeborg/Voel KFUM har Ringkøbing en hjemmekamp mod Viborg på programmet, og derpå venter udekampe mod andre tophold som Randers HK og team Esbjerg, inden Ringkøbing i sidste runde har nedrykkerne fra SønderjyskE. Det ligner i nværste fald en samlet høst på kun to point, og da HC Odense og København Håndbold begge ligner mandskaber, der vil hente point i deres nogle af deres sidste kampe, så skal der altså to point til i aften.

»Det har jeg også sagt til pigerne, og jeg har sagt, at jeg håber, de kan håndtere det pres, der ligger på dem,« siger træner Lars Rasmussen.

Han gør, hvad han kan for at hælde selvtillid på sine spillere. For at fortælle dem, at Ringkøbing godt kan vinde en forventet lige kamp. At Ringkøbing rent taktisk vil være bedst indstillet på kampen og så videre og så videre.

»Men jeg tror helt ærligt på, at vi kan vinde. Vi kan lige så godt vinde den kamp, som Silkeborg/Voel kan. De er altså i krise efter tre nederlag i træk. Jeg synes, der er gode tegn på, at vi kan løse opgaven,« fortæller Lars Rasmussen.

Han peger på, at Ringkøbing har fået humøret tilbage oven på skuffelsen og den svage indsats i Holstebro. At spillerne har trænet godt op til kampen, så de nu virker super klar til kampen.

»Silkeborg/Voel ligger godt til os. Kan vi stoppe Christina Wildbork-Hansen, Trine Troelsen og Sofie Bæk Andersen, der er holdets omdrejningspunkter, så får vi styr på deres venstre side, som er den klart stærkeste. Vi skal vinde duellen på målmandsposten, og så skal vi være dobbelt så skarpe på flere ting både individuelt og taktisk,« forklarer Lars Rasmussen.

Ringkøbing har revanche til gode på to punkter. Det ene er, at holdets skal rejse sig oven på kampen mod Team Tvis Holstebro.

»Det andet er nederlaget mod Silkeborg/Voel på 24-23, da vi spillede mod dem på 'hjemmebane' i tv-kampen i Skjern Bank Arena. Vi havde styr på Silkeborg/Voel i omkring 43 minutter af den kamp. Men vi havde to helt forfærdelige perioder, som vi tabte 6-0. Det var fra 8-4 til 8-10 og 15-12 til 15-18. Jeg var træt af de to perioder. I første halvleg var det mest simple fejl, vi lavede, og de blev selvfølgelig straffet. I anden halvleg var det mere, fordi vi tog de forkerte beslutninger i flere situationer, og fordi vi brød aftalerne. De ting må vi selvfølgelig ikke lave denne gang, for så bliver det for svært at vinde,« fortæller Lars Rasmussen.

Ringkøbing Håndbold har selvfølgelig stadig de langtidsskadede Hanne Nielsen og Cecilie Mørch Hansen ude. Et par af de andre døjer med småskader, men de stiller alle op i aften i Silkeborg.