Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ringkøbing Håndbold går efter stor kontrakt

Ringkøbing Håndbold holdt sig i den bedste liga - og det vil klubben gerne belønnes for. Arkivfoto.
Foto: Jørgen Kirk

Ringkøbing Håndbold går efter stor kontrakt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sponsoraftale. Sidste år fik de lyserøde 400.000 kommunale sponsorkroner. I år satser man næsten på dobbelt op.

Det koster at have et hold i verdens bedste håndboldliga. Det mener Ringkøbing Håndbold, som netop har sendt et udkast til en ny kontrakt med Ringkøbing-Skjern Kommune afsted. Her fremgår det, at man satser på en aftale om sponsorat for alt fra eksponering til billetter for 750.000 kroner.

Det er næsten dobbelt så meget som sidste år, hvor klubben fik den eftertragtede ligaplads på afbud bare seks dage før den første kamp.

Det udløste da også ekstra penge fra kommune, der den gang rundede sit sponsorat op til 400.000 kroner.

I et brev til kommunen argumenterer direktør Kim Grøn Hansen blandt andet for, at beløbet i år skal endnu højere op:

»Vi vil løfte os på alle parametre og dette vil øge opmærksomheden på os som klub og derigennem Ringkøbing-Skjern Kommune,« skriver han i brevet.

Det er uvist, om politikerne også mener, at klubbens damer er så meget mere værd. Det bliver diskuteret på et økonomiudvalgsmøde på tirsdag. Borgmester Iver Enevoldsen (V) siger:

»Vi har slet ikke taget stilling til ansøgningen endnu. Men jeg forventer en bred debat om sponsorater. der kommer jo også andre kontrakter,« lyder det.

Kommunen har tidligere indgået store kontrakter med Skjern Håndbold, som de seneste to år har fået én million kroner om året, mens 1. divisions-håndbolddamerne fra Tarm-Forsum og RIFs fodboldherrer i 2. division hver har fået 100.000 kroner.

I år er Rækker Mølles herrer også rykket op i 1. division, og den aftale har man endnu ikke forholdt sig til.

Sidste år var Ringkøbing Håndbold ikke helt tilfreds med at få et væsenligt mindre beløb end håndboldherrerne fra Skjern. Den kritik var SFeren Peder Sørensen enig i. Han har dog længe ment, at de grønne fra Skjern har fået lige rigeligt med kommunal støtte, og at sponsoratet derfor burde sættes ned.

Men på tirsdag gælder det altså i første omgang en politisk diskussion om aftalen med Ringkøbing Håndbold.