Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ringkøbing fodbold scorer 19-årigt talent

Frem til sommer skal Nicolaj Forst Jensen tørne ud for Ringkøbing Fodbold i danmarksserien. Foto: KIF-Fodbold


Ringkøbing fodbold scorer 19-årigt talent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringkøbing Fodbold har indgået en aftale for resten af sæsonen med den 19-årige Nicolaj Forst Jensen, der i efteråret spillede for Kolding IF i 2. division.

Ringkøbing Fodbold har ledt med lys og lygte efter forstærkninger til førsteholdstruppen, og nu er det endelig lykkedes at tilknytte et ungt talent.

For når Ringkøbing Fodbold den kommende weekend drager sydpå til grænselandet på træningslejr, bliver det med en ekstra spiller i bussen.

Klubben har nemlig indgået en aftale med den 19-årige Nicolaj Forst Jensen, der sidste efterår spillede for Kolding IFs 2. divisionshold, fortæller klubben i en pressemeddelelse.

I ungdomsårene har han spillet på Esbjergs U17 og U19 Ligahold og således været med på øverste talentudviklings niveau frem til sommer 2015, hvor han skiftede til Kolding IF.

»Jeg ønskede nye udfordringer, så henvendelsen fra Ringkøbing kom på det rigtige tidspunkt. Jeg har hørt meget godt om klubben, og med Nicolai Wael som cheftræner forventer jeg også at kunne udvikle mig som fodboldsspiller, så jeg ser rigtig meget frem til at blive en del af Ringkøbing Fodbolds projekt,« siger Nicolaj Forst Jensen i pressemeddelelsen.

Og det er gensidigt. Det er og har ikke været den nemmeste opgave at tiltrække spillere ude fra på det niveau, men måske kan dette skifte sætte gang i flere.

»Det håber jeg da. I hvert fald er det et fremragende skifte for os. Nicolaj er en dygtig offensiv midtbanespiller, der kan bruges på flere positioner - teknisk dygtig, boldfast med et godt blik for holdkammeraternes løbemønstre. Samtidig er han vant til mange træningspas under høj intensitet - uden at blive skadet vel at mærke, så her kan bare fyldes på uden fysiske hensyn,« siger cheftræner Nicolai Wael.

Ringkøbing Fodbold har i første omgang lavet en aftale med Nicolaj Forst Jensen frem til sommer.

Hvis parterne synes om hinanden til den tid, er Nicolaj Forst Jensen indstillet på at bosætte sig i byen og fortsætte sine studier som finansøkonom derfra.