Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Røde Kro runder de 25 år

Grund til at hejse flaget: Den selvejende institution Røde Kro gør klar til at fejre 25 års jubilæum. Privatfoto.

Røde Kro runder de 25 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den gamle studedriverkro er blevet et kultursted mellem Velling og Lem.

VELLING: Takket være en stor lokal indsats lykkedes det for et kvart århundrede siden at redde Røde Kro mellem Velling og Lem.

Gårdens sidste beboer, Johanne Mortensen, skænkede i 1992 gården til formålet.

Den gamle studedriverkro opstod som et bevaringsprojekt og er i dag en kulturhistorisk perle, der anvendes til forskellige kulturelle arrangementer.

Lørdag 23. september skal det fejres, at det er 25 år siden, Røde Kro blev sikret som en kulturhistorisk seværdighed, der giver besøgende mulighed for et indblik i vestjysk bondeliv gennem de sidste 200 år. Det var i 1992, den selvejende institution Røde Kro blev stiftet.

Dagen begynder klokken 15.00 med en rundvisning og lidt godt til ganen. Klokken 17.00 byder formand Boi Nielsen velkommen, og Christian Ringskov, Ringkøbing-Skjern Museum, holder foredrag om de gamle studedrifter.

Klokken 18.30 er der festmiddag. Det koster 150 kr. at deltage, og man skal senest tirsdag 19. september tilmelde sig hos Boi Nielsen. Alle er velkomne.