Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Rygter om flygtninge i vestjysk Hjemmeværnslejr

Nymindegablejren har været hjemmeværnsskole siden 1949; her et billede fra 60 års jubilæet i 2009. Skal den nu være flygtningelejr?
Foto: Pressefotograf Jørgen Kirk

Rygter om flygtninge i vestjysk Hjemmeværnslejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal Nymindegablejren huse op til 1500 flygtninge?

Ifølge TV Syd går rygterne i alt fald i lokalområdet om, at Hjemmeværnsskolen Nymindegablejren skal nedlægges og i stedet omdannes til flygtningecenter.

Ifølge TV Syd er der ikke truffet nogen afgørelse, men i lokalsamfundet, der har 229 indbyggere, er man bekymret, dels for at miste skolen, der har fungeret som sådan siden 1949, dels over eventuelt at skulle huse så mange flygtninge.

Hans Christian Thoning, der er lokalt folketingsmedlem for Venstre, er bekymret for, hvad det vil betyde for lokalsamfundet. Og oberst Jens Sund fra Hjemmeværnet er bange for, at skal skolen, der uddanner flere tusinde hjemmeværnsfolk om året, lukkes, vil der ske et betydeligt kompetencetab.

Til TV Syd oplyser Forsvarsministeret, at man løbende overvejer at stille faciliteter til rådighed, der kan hjælpe med at dække behovet for husly til flygtninge, men der er ikke truffet beslutning om at stille yderligere etablissementer til rådighed.

Nærmeste større by i forhold til lejren er Hvide Sande, der ligger 24 kilometer mod nord.