Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Så er det afgjort: Café åbner i gammel glarmesterbygning

Her i bygningen på Østergade 6 i Ringkøbing åbner en café. De første gæster kan formentlig nyde et måltid mad til maj eller juni. Arkivfoto


Så er det afgjort: Café åbner i gammel glarmesterbygning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er det helt sikkert, at der i den tidligere glarmesterbygning, der ligger på Østergade 6 i Ringkøbing, åbner en café.

Nu er det helt sikkert, at der i den tidligere glarmesterbygning, der ligger på Østergade 6 i Ringkøbing, åbner en café.

Det afslører vognmand Poul Jørgensen, der i februar købte bygningen.

Om det bliver til maj eller juni, dørene åbner første gang, er stadig lidt usikkert.

»Der ikke noget hastværk. Vi har ingen deadline, der siger, at vi skal have noget omsætning fra en bestemt dato. Det er mere vigtigt, at vi får fundet det rigtige personale til køkkenet, og det arbejder vi for fuld kraft på lige nu,« siger Poul Jørgensen, der samtidig fortæller, at der bliver tale om en lidt alternativ form for café.

»Det bliver en kombination af café og butik. Vi forestiller os, at hvis en gæst er rigtig glad for at sidde og spise på den gamle stol, kan gæsten købe stolen til en fornuftig pris,« forklarer han.

I øjeblikket er håndværkere i gang med at etablere nyt køkkken, nyt handicaptoilet og ny kloak.

»Ellers bliver alt bevaret i den gamle stil, og det er både inde og ude,« siger Poul Jørgensen.

Selv om bageriet i Østergade er lukket for nylig, og det er mange år siden, der har været slagterbutik og købmandsbutik i gaden, er han meget fortrøstningsfuld, når det handler om at lokke sultne gæster i cafeen.

»Når vi er nede i bygningen, og døren står åben, kommer der mange lokale og turister forbi for at se, hvad der er gang i. Jeg håber, at der kommer gang i noget i bagerbygningen igen, og jeg tror virkelig på, at en café i Østergade har en fremtid,« siger han og afslører, at han faktisk har et godt tilbud.

»Hvis nogen går rundt og har lyst til at blive selvstændig og kunne være interesseret i at købe for eksempel 10 procent af cafeen, er det noget, vi helt klart kan finde ud af,« kommer det med et smil fra Poul Jørgensen.