Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Så mange millioner løber renovering af bymidten op i

Gågaden i Ringkøbing skal til næste år renoveres. Men hvor meget af bymidtens gadestrøg kan man derudover finde penge til?
Foto: Tommy Kofoed

Så mange millioner løber renovering af bymidten op i

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal alle ønsker for Ringkøbing centrum opfyldes, kommer det til at koste.

Kommunen har store planer for en renovering og forskønnelse af byens gågade og andre gadestrøg i bymidten, og den 26. januar skal planerne op at vende i byrådets teknik- og miljøudvalg.

Skal alle ønsker opfyldes, vil det samlet koste 8,6 millioner kroner, har de rådgivende ingeniører, Rambøll, regnet sig frem til.

Centralt står fornyelsen af gågade-strøget i Nygade. Her har Ringkøbing Fjernvarme og Ringkøbing-Skjern Forsyning i 2017 planlagt omfattende ledningsudskiftninger, og ved samme lejlighed bliver den gamle belægning gravet op. I den forbindelse er der ønsker om at udskifte de nuværende betonfliser. Den samlede pris for fornyelsen af gågaden er sat til tre millioner kroner, og det beløb er reserveret.

Stort projekt

Men også den trafikerede del af Nygade fra gågadens afslutning og hen til I. C. Christensens Alle er med i projektbeskrivelsen; det samme er sammenhængen via Nørregade med Vestergade og den tidligere Skolegrund, der nu huser Aldi.

Der er ifølge forvaltningen behov for en opgradering af disse gader, der skal afspejle sammenhængen med gågaden og den gamle bymidte samt ændrede trafikale behov.

Rambøll har regent sig frem til, at Nygade trafikvej vil koste 1,7 millioner kroner at forny, mens Nørregade vil koste 600.000, Vestergade 1,2 millioner, Vestergade p-plads 300.000 kroner og Skolevænget 865.000 kroner.

Disse penge skal udvalget have fundet, hvis ønskerne skal opfyldes.

Forvaltningen har i øvrigt udarbejdet en lille designmanual for bymidten; den skal være med til at styrke og sikre helheden i det historiske bymiljø med en gennemgående linje i udformningen og i fremtidige udskiftninger af belægning.