Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Silas-publikum gav flasker for 5000 kr

Det var noget af et syn, der mødte de ansatte i SuperBrugsen i Skjern torsdag, da Stefanie Geer havde flasker og dåser for 5000 kroner. Foto: Eva Vang Christensen

Silas-publikum gav flasker for 5000 kr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med en pant på 5000 kroner fra tomme flasker og dåser samt 2500 fra boden er Stefanie Geer allerede i fuld gang med at samle penge til sin næste begivenhed.

Da Silas Holst onsdag holdt foredrag i Skjern i hallen i Den danske Design- og Håndværksefterskole var det foran 900 mennesker, som alle var kommet gratis ind.

Stefanie gentager succes: Samler flasker til nyt arrangement

Det var de fordi den nu 17-årige Stefanie Geer i over ét år havde samlet tomme dåser og flasker, som hun efterfølgnede havde fået panten for indtil hun havde råd til at hive Silas Holst til byen for at holde sit foredrag om mobning.

Eftersom Stefanie allerede nu har gang i forberedelserne til den næste begivenhed, som kommer til at være en hyggeweekend for andre, der også har været ude for at blive mobbet, hvor BS Christiansen den ene dag skal kigge forbi med en motivations-event for dem, hvorefter man dagen efter skal have fornøjelsen af en Rasmus Seebach-koncert. Sådan noget koster naturligvis også penge, og derfor var der sat to trailere op ved indgangen til hallen, hvor folk kunne medbringe og lægge et par tomme dåser og nogle flasker i, hvis de havde lyst - og det blev der gjort. De to trailere blev fyldt op til randen, og da de alle torsdag blev afleveret i Brugsen i Skjern, så var der for i alt 5000 kroner.

Slet ikke regnet med det

Det var Stefanie selv, der var nede med panten, og hun fortæller, at det tog halvanden time at komme af med alle flasker og dåser, og for hende var det en speciel oplevelse at se, at der var så meget.

»Det var ret vildt, da jeg så de to trailere fyldt helt op. Der skulle jeg lige kigge et par gange. Det er mega fedt, for jeg havde slet ikke regnet med, at der ville være så meget,« siger Stefanie Geer, der også husker tilbage på en stor aften for hendes eget vedkommende.

»Det var helt fantastisk og uforglemmeligt. Det var den bedste dag nogensinde, og det bliver det nok ved med at være i lang tid,« lyder det fra hende.

Derfor var det også lidt sjovt for hende at komme ned med flaskerne, hvor Stefanie bemærker, at der var en del der lige vendte hovedet en ekstra gang for at se, hvad der foregik.

Udover de 5000, så var der 2500 fra boden til foredraget, så hun i alt er på 7500 nu.

Herunder kan du se videoen, hvor Stefanie takker for den store opbakning: