Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Stjernesejlads i Ringkøbing Havn

Der bliver kamp til stregen, når Ringkøbing Sejlklub holder stjernesejlads lørdag. Foto Ringkøbing Sejklub.

Stjernesejlads i Ringkøbing Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sejlklubben viser, hvor dygtige sejlerne er til at manøvrere

RINGKØBING: Hvor dygtige er styrmændene i Ringkøbing Sejlklub til at manøvrere deres både?

Det kan man få svar på lørdag formiddag, når sejlklubben holder stjernesejlads.

Det er en sejlads så tæt på havnen, at man kan følge manøvrerne på nærmest hold: Sejlklubben har nemlig fire bøjer liggende i en spredt vifte cirka tre kilometer ude i fjorden og en bøje midt i havnebassinet.

Bådene skal runde hver bøje en ad gangen og hver gang retur til bøjen midt i havnebassinet.

Det bliver et farverigt syn, især hvis de store, farvestrålende ballonsejl er sat.

Starten er en såkaldt forskudt Le Mans-start. Det vil sige, at bådene starter enkeltvis efter en nøje udregnet tidsskema. Den mindste båd starter første, og så følger bådene efter størrelse som perler på en snor, nogle hurtigt efter hinanden, andre med lidt længere mellemrum.

Alle både ligger klar til starten klokken 10.00, men skipper skal - når tidne kommer - løbe fra klubhuset, ned til båden, og så af sted!