Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Stor udvidelse af Generator rykker et skridt nærmere

Spillestedet Generator har budt på mange gode musikalske oplevelser til kommunens borgere. Nu håber de, at stedet kan blive udvidet, hvilket afklares i løbet af de kommende måneder. Arkivfoto

Stor udvidelse af Generator rykker et skridt nærmere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Generator har planer om at udvide og blive et regionalt spillested. Efter et møde med kulturudvalget i kommunen er drømmen nu rykket tættere på.

Ringkøbing: Rock n' roll guitarlir, et par glatte jazzkatte og danseglad popmusik. Der er gang i spillestedet Generator i Ringkøbing, og det seneste år har vidst en positiv udvikling, som også kan ses på bundlinjen.

Generator havde nemlig et overskud i 2016, hvor spillestedet kom ud med 80.000 kroner på pluskontoen. Det er flot resultat set i forhold til, at stedet året før endte med 84.000 kroner i minus. Det præsenterede bestyrelsesformand, Peter Sand, på et møde hos Kulturudvalget i kommunen. Her blev der også snakket om fremtiden for spillestedet, som ønsker at udvide.

- Det er lovende ud. Der var positiv opbakning fra alle medlemmerne af kulturudvalget, og det glæder vi os over. De bakker op om vores intentioner og det arbejde vi gør for unge musikere i området. Generator er ved at få fat, og de lokale sponsorer er med hele vejen, siger Peter Sand.

Idéen er at bygge en balkon inde i koncertsalen og lave en tilbygning, så stedet har en fast scene i stedet for den flytbare, der bruges i dag. Peter Sand regner med, at der kommer en endelig afklaring på udvidelsen i løbet af den kommende måned.

- Hvis alt lykkedes kan vi være færdige med en tilbygning i begyndelsen af næste år, så det går vi da og håber på, siger Peter Sand.

Den store, fede slange trækker folk til Hvide Sande

Regionalt spillested

Hvis udvidelsen bliver til virkelighed, åbner det helt nye døre for det lille spillested. For Peter Sand og resten af Generator drømmer nemlig om, at tage skridtet fra lokal til regional. Et regionalt spillested har nemlig større kunstnere, et bredere program rent genremæssigt og mere støtte.

- Hvis vi er så heldige at blive udpeget, så vil det betyde, at vi kan lave et endnu bedre program og tilmed få udenlandske kunstnere, som man ikke normalt vil se i Ringkøbing. Det giver os også nogle flere muskler at spille med rent økonomisk, siger Peter Sand.

Det tætteste regionale spillested er Fermaten i Herning.

Generator ligger i et tidligere elværk, som er ejet af Ringkøbing-Skjern Forsyningen. Stedet har budt på kunstnere som Steen Jørgensen, Simon Kvamm, Peter Sommer og Big Fat Snake i det seneste års tid.