Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Svømmehal indstillet til pris for god renovering

Turen i svømmehallen er blevet en ny og større oplevelse efter renoveringen. Pressefoto: Martin Schubert


Svømmehal indstillet til pris for god renovering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Renoveringen af svømmehallen i Ringkøbing er blandt 40 projekter landet over, som er indstillet til at vinde 100.000 kroner.

Ringkøbing Svømmehal har gennemgået en forvandling, som måske er Danmarks bedste renovering. Renoveringen af bygningen er i hvert fald indstillet til RENOVER prisen 2016, som gives til Danmarks bedste renoveringsprojekt.

I Ringkøbing er de to almindelige bassiner blevet til fleksible vandaktivitetsområder med forskellige dybder og kvaliteter. Der er blevet plads til både vandleg og til hårdere fysisk idræt og en række nye muligheder, der gør turen i svømmehallen til en ny og større oplevelse for gæster i alle aldre.

Renoveringen har blandt andet givet plads til to saunaer og en tyrkisk hammam, der byder på afslapning og massage med udsigt over Ringkøbing Fjord. Overetagen er indrettet som multisal til aerobic og dans, der er kommet varmtvandsbassiner til de mindste, og vandoplevelserne er gjort ekstra lettilgængelige for gangbesværede. Der er med andre ord blevet plads til alle i den nye svømmehal.

100.000 til vinderen

Renoveringsprojektet er med i kapløbet om at blive Danmarks bedste renovering 2016. Med godt en måned tilbage af indstillingsperioden er omkring 40 renoveringer blevet indstillet, og antallet vokser uge for uge.

»Vi har oplevet en stigende interesse gennem prisens levetid, og det er positivt, at udviklingen ser ud til at fortsætte. Det lover godt for fremtiden, og det viser kvaliteten og virkelysten i dansk renovering,« siger filantropidirektør Anne Skovbro fra Realdania, der sammen med Grundejernes Investeringsfond står bag RENOVER Prisen.

Det er fjerde gang, prisen skal uddeles, og parterne glæder sig over igen at fejre de projekter, som har bidraget til at opdatere den eksisterende bygningsmasse. Opgaven har afgørende betydning for dansk kultur og samfundsøkonomi, og hvert enkelt projekt er et nyt skridt i den rigtige retning.

»Det er vigtigt at kunne vise de gode eksempler. Hvis vi skal inspirere endnu flere til at renovere fornuftigt og nytænkende, har vi brug for de forbilleder, som findes i hele landet,« siger Lars Axelsen, der er administrerende direktør i GI.

Vinderen kåres ved en prisfest i september 2016, og vinderprijektet får - ud over æren og en pris - 100.000 kroner, som skal bruges til en fest for alle de parter, der har været involveret i renoveringen.