Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tid til jagt og snak


Tid til jagt og snak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De seneste år har det været bidende koldt, når Naturstyrelsen Vestjylland har afviklet sine såkaldte nabojagter på kronvildt på naturstyrelsens arealer.

De seneste år har det været bidende koldt, når Naturstyrelsen Vestjylland har afviklet sine såkaldte nabojagter på kronvildt på naturstyrelsens arealer.

I år ser vejrudsigten dog anderledes mild ud med pæne varmegrader tirsdag den 26. januar, hvor årets nabojagt skal holdes i og omkring Hoverdal Plantage med mødested ved skovfogedboligen i St. Hoverdal på Sørupvej 7 klokken 8.30.

Naturstyrelsen Vestjylland har inviteret omkring 45 jægere, der er en blanding af naboer og jagtforeningsmedlemmer, der bliver posteret i skoven. Og så er det håbet, at mange naboer med jagtarealer op til Hoverdal Plantage også vil deltage.

»Det er en reguleringsjagt på krondyr, så vi vil selvfølgelig gerne have skudt kronvildt. Men arrangementet er lige så meget for at fremme dialogen omkring håndteringen af og jagten på kronvildtbestanden rent lokalt. Derfor håber vi, at naboer og nabojægere også vil deltage i den fælles parole før jagten og i den fælles afslutning med vildtparade og suppe med mere,« siger vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen.

De tidligere år har der været en fin dialog omkring jagten på kronvildt, og mon ikke det nye udspil omkring jagttider på hjorte og arealebegrænsninger med mere vil give en masse snak i år.

Naboer til Hoverdal Plantage kan få dispensation til at opstille skydestiger nærmere Hoverdal end normalt, og der vil også være en schweisshundecentral oprettet på dagen, hvor jægere med behov for hjælp af en schweisshund kan henvende sig.

Spørgsmål kan rettes til Jens Henrik Jakobsen.