Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


"Til døden os skiller"-dokumentaren: Skal Vagn permanent på plejehjem?

Foto fra serien


"Til døden os skiller"-dokumentaren: Skal Vagn permanent på plejehjem?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I aften ruller andet afsnit af dokumentarserien "Til døden os skiller" over skærmen, og beslutningerne er langt fra blevet nemmere for seriens vestjyske hovedpersoner.

Første afsnit af dokumentarserien »Til døden os skiller«, der følger fem vestjyske ældre, der står over for nogle meget svære beslutninger i forhold til alderdommen, blev set af mange tusinde danskere. I aften ruller andet afsnit over skærmen, og det er en god idé at finde kleenex frem med det samme, for beslutningerne og samtalerne mellem seriens hovedpersoner er bestemt ikke blevet lettere - tværtimod. Hos Anna Bjørnslev er hjemmet i opløsning. Beslutningen er taget om, at hun skal flytte på plejehjem, men det er lettere sagt end gjort at sige pakke ned og sige farvel til den store villa, som er fyldt med minder.

Hos Rita og Anders tager Rita på ferie i en uge til Rhodos. Imens skal Anders på aflastning på det kommunale plejehjem. Det er første gang, at Rita skal rejse alene til Rhodos med deres faste rejsevenner gennem mange år. Rita for et tiltrængt pusterum, men det er bestemt ikke nemt for Anders at være »alene« tilbage hjemme i Danmark.

Hos Vagn og Elin er Vagns demens blevet forværret. Han har nu også svært ved at komme på toilet i tide. Vagn kommer på »ferie« i en periode på plejehjemmet, og da Elin kommer for at hente ham er det tid til at træffe endnu en svær beslutning. Skal Vagn have en permanent plads på plejehjemmet? Kan Elin blive ved med at magte opgaven med at passe ham? Og hvad er egentlig det bedste for dem begge?
Aftenens afsnit går endnu tættere på hovedpersonernes tanker og følelser, og de får sat ord på mange af de ting, der gør alderdommen så svær.