Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Trods nej fra minister: Kommunen arbejder videre med en løsning ved Lem-krydset


Trods nej fra minister: Kommunen arbejder videre med en løsning ved Lem-krydset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selv om transportministeren har meldt ud, at der ikke er nye penge til trafikforbedringer, arbejder kommunen videre med en løsning for Lem-krydset.

Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder ufortrødent videre med planlægge en sikring af Lem-krydset - selv om transportminister Hans Chr. Schmidt(V) har meldt ud, at der ikke er flere penge i den særlige pulje til bedre trafiksikkerhed. Tilmed har ministeren ifølge MF Andreas Steenberg (RV) udtalt, at alle penge på transportområdet er fastfrosset, fordi regeringen planlægger offentlige besparelser.

Meldingen er dog ikke ensbetydende med, at kommunen opgiver at enes med Vejdirektoratet om en løsning for Lem-krydset, hvor tre menesker den 12. januar blev dræbt.

Ingeniør Jens Cordius fortæller til Dagbladet, at han er er i færd med at beregne udgifterne til anlæggelen af en shunt - altså en tilkørselsvej, der skal lede den tunge trafik med Vestas-møllevinger fra Lemvej og ind på Ringkøbingvej, så trafikken ikke standses.

Han undersøger, hvor meget areal kommunen skal købe, og hvor stor udgiften til asfalt og entreprenørarbejdet bliver. Når han har planen klar, kontakter kommunen Vejdirektoratet for at komme i gang med forhandlinger.

Ringkøbing-Skjern Kommune er indstillet på selv at skyde penge i anlæggelsen af en shunt, siger borgmester Iver Enevoldsen.

»Jeg er bekendt med, at vi er i en dialog med Vejdirektoratet om en løsning på kydset og jeg går ud fra dialogen stadig er i gang. Jens Cordius laver et oplæg, som vi præsenterer for Vejdirektoratet,« siger Iver Enevoldsen.

Er kommunen parat til selv at bruge penge på det?

»Hvis der kan laves en fornuftig løsning inden for en rimelig økonomi, går vi i dialog om det.«

Vil Vestas være med til at betale?

»Jeg ved ikke, om Vestas kan komme med. Vi arbejder videre med en løsning, og så må vi se, hvordan vi komme videre derfra,« siger borgmesteren.