Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Udfordringer på håndboldskole

Der blev spillet håndbold og lavet mange forskellige øvelser - både angrebs- og forsvarsøvelser. Foto: Rindum SU/Sidsel Reitz Krarup

Udfordringer på håndboldskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

46 håndboldglade børn var på håndboldskole i Green Sports Arena i Ringkøbing.

Ringkøbing: Mandag, tirsdag og onsdag i denne uge var 46 håndboldglade børn på håndboldskole i Green Sports Arena.

Det var DGI og Rindum SU, der stod bag håndboldskolen. Mads Brandt, ligatræner i Ringkøbing Håndbold samt ligaspillerne, deltog alle dage.  

Deltagerne blev udfordret gennem alle dagene. Der blev spillet håndbold og lavet mange forskellige øvelser - både angrebs- og forsvarsøvelser, men også finter og pladsspecifik træning blev prøvet af. Opvarmningen med måtteøvelser kunne udfordre de fleste.

I løbet af de tre dage blev der også afholdt en miniturnering, så deltagerne fik kampformen pudset af.

Gennem de tre dage er deltagerne kommet til at kende hinanden rigtig godt, fået brugt en masse energi samt skabt venskaber på tværs af både by-, kommune- og landegrænser.

Alle dage begyndte klokken 9 med varierede former for opvarmning og efterfølgende modul med forskellige øvelser planlagt af ligaspillerne.

Herefter skulle depoterne fyldes op, så vand og frugt blev serveret. Så fulgte igen et par moduler, inden det var frokosttid. Frokosten blev spist samlet, mens der blev snakket ivrigt deltagerne imellem.

Over middag stod den igen på enten kampe/øvelser eller moduler med forskelligt indhold.

Som afslutning på tirsdagen stillede alle ligaspillerne op til autografskrivning på trøjer, bolde eller i medbragte autografbøger.

Onsdag fik alle diplom for deltagelse og samtidig en hilsen fra Ringkøbing Håndbold i form af to fribilletter til pokalkampen mod Team Esbjerg fredag 25. august.

/EXP