Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vestjysk eks-soldat anker sag mod Forsvaret

Heine S. Andersen fik posttraumatisk stress efter at have været udsendt til Balkan for 20 år siden. De seneste år har han brugt til at få Forsvaret til at tage ansvar for hans sygdom. Arkivfoto
Foto: Jørgen Kirk

Vestjysk eks-soldat anker sag mod Forsvaret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

45-årige Heine S. Andersen klar til endnu et slag mod Forsvaret. Hans sag ender nu i landsretten.

Den tidligere Balkan-soldat Heine S. Andersen fra Hee har endnu ikke opgivet at få Forsvaret til at tage ansvar for de psykiske skader, han pådrog under sin udsendelse til Balkan for snart 20 år siden.

Derfor har han netop anket sin sag til landsretten.

For en måned siden slog byretten ellers fast, at sagen er forældet. Derfor blev der ikke taget stilling til det juridiske spørgsmål, der ellers kunne have slået fast, om Forsvaret havde et ansvar, da man sendte Heine S. Andersen afsted til en krigszone - uden at give ham et forberedende kursus eller uddannelse.

Han vendte hjem med posttraumatisk stress, som for længst er anerkendt som en arbejdsskade og de seneste år har han modtaget førtidspension.

Men det er hidtil ikke lykkedes for Heine Andersen at få placeret et ansvar for hans psykiske sygdom. Efter flere års kamp fik han som den første soldat fri proces til at føre sagen.

»Det har hele tiden været mit mål at få Forsvaret til at tage ansvar for, at jeg blev syg af krigstjenesten. Det lykkedes ikke i byretten. Men jeg er nødt til at fortsætte. Derfor anker jeg,« siger han.

Heine S. Andersen har lige som sin advokat en forhåbning om, at landsretten vil forholde sig til selve sagen.