Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vestkysten tager markedsandele fra de tyske kyster

Forud for generalforsamlingen i Ringkøbing Fjord Turisme var 170 mennesker samlet til turismekonference i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.
Foto: Jørgen Kirk

Vestkysten tager markedsandele fra de tyske kyster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ringkøbing Fjord Turisme kan se tilbage på et godt år - og 2016 tegner endnu bedre

2015 var et godt år for dansk turisme og ikke mindst for turismen på Vestkysten, fastslog formanden for Ringkøbing Fjord Turisme, Jørn Iversen, i sin beretning på foreningens generalforsamling.

»Den store konkurrent for dansk kystturisme er de tyske kyster. Derfor er det positivt at se, at de danske kyster for første gang i lang tid nu har taget markedsandele fra tyske kyster,« fastslog formanden.

Destination Hvide Sande er stadig den fjerde største feriedestination i Danmark, og alle tal peger på, at 2015 blev endnu et rekordår både på turismeomsætning og overnatninger på vores destination.

Det bekræftede Lars Christensen fra Novasol i Søndevig.

»Bookingen til i år slår alle rekorder. Vi tør ikke nævne tallene, så tror folk, vi lyver,« sagde han.

I øvrigt foreslog han, at Ringkøbing Fjord Turisme koncentrerer kræfterne om at markedsføre sig i forhold til danske turister.