Vi bruger cookies!

dagbladetringskjern.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.dagbladetringskjern.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vorgod-Barde vil have cykelsti til Videbæk

I Vorgod-Barde vil man gerne have en cykelsti langs Kongevejen frem for langs A15, Herningvej. Illutstration Google Earth.

Vorgod-Barde vil have cykelsti til Videbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arbejdsgruppe søger om sti langs Kongevejen.

Står det til en arbejdsgruppe i Vorgod-Barde, skal der anlægges en cykelsti langs Kongevejen fra Vorgod til Videbæk.

Muligheden for en cykelsti langs A15 har godt nok være luftet, men den løsning er man ikke så begejstret for i Vorgod-Barde, siger Brian Thorø fra gruppen »Cykelsti på Kongevejen« til Dagbladet.

Gruppen har lige afleveret et oplæg til kommunen, hvor man slår til lyd for Kongevejen-løsningen frem for Herningvej-modellen.

Heri understreger man, at Vorgod-Barde med sine 1015 indbyggere er inde i en positiv udvikling, som en cykelsti langs Kongevejen vil kunne understøtte.

Det er først og fremmest Kongevejen, der binder Vorgod-Barde sammen med Videbæk; det er den vej børn og voksne cykler, når de skal i skole, til fritidsaktiviteter, købe ind og så videre.

Samtidig er den en gennemfartsvej, der har oplevet en stigning i trafikken på 35 procent fra 2011 til 2014, hvilket betyder en daglig trafik på 2000 køretøjer.

Ud til Kongevejen og langs de tilstødende veje bor der 45 børn i alderen et til 14 år.

Interaktiv cykelsti

»Vi mener, der er mange gode grunde til at anlægge en cykelsti langs Kongevejen, og der er stor opbakning til det i lokalområdet,« siger Brian Thorø.

Cykelstigruppen har endda været ude for at tale med de lodsejere, der i givet fald skal lægge jord til stien, og her har man også mødt en positiv indstilling, siger han.

»En cykelsti langs Kongevejen vil skabe mere tryghed og sikkerhed på vejene omkring Vorgod-Barde. Men vi har også tænkt, at det kunne blive Danmarks første interaktive cykelsti,« siger Brian Thorø.

Ideen går ud på, at ud over at være cykelsti skal den også være læringssti mellem Videbæk og Vorgod-Barde.

Der kunne således indlægges fire rastepladser, hvor der kunne opstilles oplysningsstandere, styret af områdets skoler, idrætsforeninger, virksom,heder, borgerforeninger og ligende, der fortæller om området.

»Vi har lige afleveret oplægget til kommunen, og vi håber, at man vil tage positivt imod det, så vi kan komme på budget 2017« siger Brian Thorø.