På mandag begynder ophørsudsalget i Birthes Børnetøj, der i godt ni år har været en fast del af gågaden i Ringkøbing.
Men snart er det slut. I disse krisetider kunne man frygte, det var på grund af en indskrænket kapital, men det er ikke tilfældet.
Forretningen lukker, fordi der er kommet vokseværk i familien, fortæller indehaver Tina Vang.
»Da vi åbnede butikken i Ringkøbing havde jeg kun to børn, og siden er der kommet to mere til. Og så har min søster lige fået sin første. Der sker altså et eller andet, når man får sit første barn, og alting ikke længere kun handler om en selv. Man får nogle andre prioriteter, så nu skal der lidt mere fokus på familielivet,« forklarer Tina, der er mor til to små på et og seks år og to lidt ældre på 12 og 15.
Butikken i Ulfborg bliver
I 1979 åbnede Birthe Vang sin børnetøjsbutik i Ulfborg, og i 2000 overdrog hun den til sin ældste datter, Tina Vang, mens hun selv fortsatte som almindelig ansat i butikken.
I 2003 åbnede endnu en »Birthes Børnetøj« i Ringkøbing, hvor Birthes yngste datter, Mona, blev ansat som butiksbestyrer.
»Det er jo et rigtigt familieforetagende, men nu skal der altså fokus på familielivet,« siger Tina Vang.
Derfor er det også butikken i Ulfborg, der kører videre, for den ligger nemlig sammen med Tina Vangs familiehus.
»Det var mest praktisk, fordi børnene så kan rende frem og tilbage mellem huset og butikken, og så behøver jeg ikke at være væk så mange timer hver dag.«
Overvejer internetbutik
Det er dog ikke kun familien, der gør, at det er Ringkøbing, der fremover må undvære Birthes Børnetøj. Kunderne spiller også en rolle, fortæller Tina Vang.
»Det har været rigtig spændende at være i Ringkøbing, men der er en verden til forskel på, hvem der kommer i butikken her og så dem, der kommer her i Ulfborg. I Ringkøbing var der jo mange turister og »kiggeture«, hvorimod dem, der kommer i Ulfborg, kommer med et klart behov. Så det er to vidt forskellige målgrupper,« forklarer hun.
Hvad der skal ske med de ansatte i butikken i Ringkøbing, er endnu ikke bestemt, men de flytter ikke til Ulfborg. Desuden er Mona stadig på barsel, forklarer Tina Vang.
»I stedet overvejer vi nu at lave en internetbutik og bruge vores kræfter der.«
Birthes Børnetøj holder ophørsudsalg i Ringkøbing fra i næste uge og frem til sidste åbningsdag, som er den 30. april.

seneste kommentarer