Fra 1965 og de næste tyve år frem gik en tysk turist hver sommer i sin ferie og prikkede i sandet på Krylestranden med sin stok, søgende efter noget, der tilsyneladende var forsvundet fra jordens overflade - men han fandt det aldrig.
Ikke før i 2008, hvor en storm den 1. marts blotlagde det, som tyskeren havde ledt efter - bunkeren, hvor han som 18-årig marinesoldat var tjenestegørende i den sidste krigsvinter 1944/45. De genopdukkede bunkere blev den sommers store historie i Dagbladet - og den 81-årige Gerhard Saalfeld tog turen tilbage til stranden og lod sig interviewe til danske og tyske tv-stationer - hvilket siden resultaterede i, at den forunderlige historie fandt vej til over 100 tv-kanaler verden over.
Sensationen var, at en af bunkerne indeholdt det inventar, som de ti tjenestegørende soldater betjente sig af dengang, tæret af tidens tand ganske vist, men alligevel egnet til udstilling.
I går kom så endnu en kulmination på bunkershistorien fra Krylen. Udstillingen »Hvad bunkeren gemte - en tysker fortæller« blev officielt åbnet på Ringkøbing Museum - og hædergæsten var naturligvis Gerhard Saalfeld, der med sønnen Gutram ved rattet var kørt den lange vej fra hjembyen Eschwege i Midttyskland til Ringkøbing.
Der gik næsten et lille sus gennem forsamlingen på omkring 100 gæster, da den gamle mand banede sig vej og stødte til sin ven gennem 20 år, tandlæge Bent Anthonisen. »Bunkersguruen«, der har skrevet flere bøger om Atlantvolden, havde ordet ved åbningen af udstillingen, sammen med blandt andre museumsdirektør Kim Clausen, museumsdirektør Mette Bjerrum fra Varde og museumsforeningsformand Jens Olufsen. Bent Anthonisen kaldte Saalfeld en atypisk tysker, fordi han har humor, og i øvrigt var en god tysker - i modsætning til for år tilbage, hvor de eneste gode tyskere var døde tyskere.
Nuanceret billede
Netop Saalfelds nedskrevne oplevelser som ung tysk soldat i Danmark, der af historikere regnes som de bedste overhovedet, tegner et mere nuanceret billede af fjenden, end vi er vant til.
Museumsinspektør Christian Ringskou refererede i sin tale et spørgsmål om, »hvorfor man dog skulle udstille det gamle skrammel, som var fundet i bunkeren« - og besvarede det med ordene:
»Vi glemmer, at det var levende mennesker, der løb rundt derude midt i en af verdenshistoriens største begivenheder. Disse soldater levedes liv indgår også i det vestjyske liv, som museet har til opgave at vise. Derfor udstiller vi »det gamle skrammel«.
Hvilket der i øvrigt ikke er tale om. Udstillingen rummer mange fine effekter, som er blevet omhyggeligt restaureret gennem de seneste tre år.
Også Gerhard Saalfeld var imponeret over, hvor mange ting, der egentlig gemte sig i bunkeren og som nu var på plads i montren.
»Tak for den store omhyggelighed, der er lagt i arbejdet med at skabe udstillingen, « sagde Saalfeld i sin tale, hvorefter han velvilligt besvarede sprøgsmål fra de mange, der gerne ville tale med ham.
Museumsdirektør Kim Clausen håber, at bunkersudstillingen kan give Ringkøbing Museum en pæn fremgang i besøgstallet i de næste to år.
»Vi har oplevet stor forhåndsinteresse, så jeg tror virkelig, udstillingen kan trække en masse besøgende til, fra hele landet, « sagde Clausen.
De mange tyske turister på vestkysten er naturligvis også i målgruppen for museet - og håbet er, at nutidens tyskere har aflagt sig den berøringsangst for nazifortiden, som Saalfelds generation bar rundt på.
Udstillingen i Ringkøbing om den genopdukkede bunker er i hvert fald blottet for rabalder-effekter, der kan skræmme nogen. Det er den menige soldats hverdag i bunkeren, der skildres...
seneste kommentarer