søndervig

I Dagbladet i går rettede Poul Jakobsen, opfinderen af SIC-metoden til kystsikring med drænrør af plastic, en voldsom kritik mod Kystdirektoratet.

»Især mener Poul Jakobsen, at sandfodring - altså oppumpning af sand på strandene for at genopbygge dem - er spild af penge; sandet skyller bare væk igen.

Denne kritik tilbageviser direktør for Kystdirektoratet, Jesper Holt Jensen, nu over for Dagbladet. Ikke alene er sandfodring den bedste metode til sikring af kysterne, hvis ikke de skal kapsles ind i faste værker; det kan også dokumenteres, at metoden virker.

Opmålinger sikre

»Vi har opmålt kysterne i mange år - nogle steder går vores målinger helt tilbage til 1876 - og derfor ved, hvordan kysten er forløbet før og efter sandfodringer. Vi kan se, at kysten er i ro, når vi sandfodrer, men gør vi ikke det, rykker den tilbage,« siger Jesper Holt Jensen.

Han understreger, at det er en proces, der aldrig ophører, for havet hviler aldrig. »Man kan sige, t vi fodrer den ildsprudende drage,« siger han.

Læs mere i Dagbladet.